Banker overvejer flytning, hvis Catalonien erklærer sig uafhængig

To banker med hovedsæde i Catalonien, Caixabank og Sabadell, overveje at flytte væk fra den spanske region, hvis den nylige afstemning om løsrivelse fører til, at regionen erklærer sig uafhængig af Spanien.

Foto: PIERRE-PHILIPPE MARCOU. Picture shows 'La Caixa - Caixabank' catalan bank's logo at its headquarters in Barcelona on October 5, 2017. Big banks threatened today to abandon Catalonia over vows by regional leaders to break away from Spain as the national government rejected calls for mediation in the volatile standoff. With Catalan leaders warning they could proclaim independence in the tourist-friendly region as early as next week, the economic stakes were rising in Spain's worst political crisis in decades. / AFP PHOTO / PIERRE-PHILIPPE MARCOU
Læs mere
Fold sammen

Både Caixabank og Banco de Sabadell går i flyttetanker. En løsrivelse af Catalonien fra resten af Spanien kan tvinge bankerne til at flytte hovedsædet uden for regionen.

»Penge og frygt passer ikke sammen,« lyder det ifølge Financial Times fra en kilde i Caixabank.

Caixabank overvejer at beholde det fysiske hovedsæde i Barcelona, men at flytte det juridiske selskab bag banken ud af regionen for at beskytte sine indskyderes intersse. Banken er nervøs for, at en uafhængighedserklæring, som allerede kan komme næste uge, vil destabilisere regionen og byen.

Ifølge Financial Times forbereder Banco de Sabadell sig også på en mulig løsrivelse af Catalonien. Banken skal mødes torsdag eftermiddag for at beslutte, om den skal flytte sit juridiske hovedkontor til Alicante eller Madrid.