Uanset hvem der er skyld i børsfloppet OW Bunker, så går de ellers erfarne børsnoterings-teams i bankerne Nordea, Carnegie og Morgan Stanley en sværere tid i møde. Når de skal mødes med mulige investorer forud for de næste børsintroduktioner i Danmark, vil stemningen mildest talt blive lidt kejtet.

Investorerne raser nemlig uhørt hårdt over OW Bunker. Vreden det rammer i et vist omfang også de store advokathuse Plesner og Kromann Reumert ligesom det smitter af på revisionsfirmaet Deloitte, som alle også spillede roller i noteringen af OW Bunker.

Men er investorerne ikke så professionelle, at de kan finde ud af at skille tingene ad, kan man spørge sig selv?

Både ja og nej.

Selvfølgelig kan en professionel investor godt se forskel på OW Bunker og Novo Nordisks IT-selskab NNIT, som eksempelvis er en mulig børskandidat næste år.

Men bare for at blive i eksemplet, så har Novo Nordisk bl.a. hyret de to banker Morgan Stanley og Carnegie, der nu er skudlinjen for OW Bunker, til at stå for børsarbejdet. Det skal de sammen med Danske Bank i øvrigt.

Det vil sige, at de samme personer i Morgan Stanley og Carnegie til den tid skal ud og møde de selvsamme porteføljeforvaltere fra pensionskasserne, der lige har tabt store millionbeløb på OW Bunker og til den tid bestemt ikke vil have glemt sagen, der sandsynligs kostede dem noget bonus for 2014. Og porteføljeforvaltere som til den tid måske har lagt sag an mod de samme banker.

Giver det mon en akavet stemning ved de møder?

Jo, det kan man svagt antyde.

Det er netop grunden til, at OW Bunker vil få en indirekte effekt på hele børsmarkedet i en rum tid.

Det danske marked er så relativt lille og retningen på det, når man taler nynoteringer på fondsbørsen, styres af bare en håndfuld store investorer. Lægger man sig ud med dem, så har man et problem. Og netop i OW Bunker bliver det de to absolut største institutionelle investorer, ATP og PFA, der som omtalt i Berlingske i sidste uge, kommer til at gå forrest og samle andre investorer i kommende sagsanlæg i OW Bunker-sagen.

Det betyder, at investorerne enten helt vil sige, at de i det næste lange stykke tid ikke er interesseret i et investere i nye selskaber på børsen i Danmark. Eller vil kræve så stor rabat af sælgerne, at det bliver uinteressant for sælgerne at gå på børsen herhjemme.

Så godt som alle betydende aktører i det danske marked ser en decideret børstørke det næste lange stykke tid. »Det her er gift for markedet«, som flere udtrykker det.

Helt sikkert er det, at Altor har dømt sig selv ude af det danske børsmarked de næste mange år, hvis de da overhovedet får en rolle af betydning i Danmark igen.

Men også andre kapitalfonde, der vil sælge selskaber på børsen, får det svært i fremtiden. Alle vil spørge sig selv, hvilke lig der er i skabene i et kapitalfondsejet selskab. Det kan tvinge fondene til at skæve til børserne i andre lande. Og det vil ikke hjælpe at sætte særlige danske regler op, hvor fondene skal sætte børsprovenuet til side i en årrække efter noteringen, som det har været fremme, at man skulle overveje. Dels er Danmark i jøj grad underlagt EU-regler på kapitalmarkedet, dels vil det få kapitalfondene til helt at droppe det danske børsmarked og i stedet kigge til børserne i andre lande.