Banker advarer: Opsvinget drukner i strikse regler

Det var nødvendigt at stramme reglerne for den finansielle sektor under krisen, men nu er det gået for vidt, og det risikerer at lamme det spirende opsving, advarer sammenslutningen af lokale pengeinstitutter. Meldingen rejser politisk bekymring for, om reguleringen bør løsnes.

Foto: Mathias Christensen. Morten Højskred Hansen er økologisk kyllingeproducent i Tommerup på Fyn. efterspørgslen er enorm og han ville genre udvide produktionen, men kan ikke få lov af banken.
Læs mere
Fold sammen

Reguleringen af bankerne er blevet så stram og detaljeret, at den truer med at forhindre det spirende, økonomiske opsving. Bankerne er bundet på hænder og fødder og mangler det albuerum, som skal muliggøre investeringer og vækst.

Sådan advarer foreningen af de mindre og mellemstore banker, Lokale Pengeinstitutter, som repræsenterer 65 danske penge-institutter og har en samlet markedsandel på 25 procent af privatkunder samt de små og mellemstore virksomheder.

»Reguleringen er bureaukratisk og giver mindelser om planøkonomi, og det risikerer at kvæle opsvinget i papir,« siger Jan Kondrup, som er direktør for Lokale Pengeinstitutter.

Han anerkender Finanstilsynets rolle under og efter finanskrisen, men mener, at læsset nu er ved at tippe og risikerer at kvæle bankernes mulighed for at føde opsvinget.

Meldingen fra bankerne kommer, netop som Nationalbanken tirsdag hævede sit vækstskøn til to procent allerede i år, men samtidig steg penge- og realkreditinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv kun henholdsvis 0,4 og 1,4 procent fra juli 2014 til januar 2015.

Jan Kondrup fremhæver værdiansættelsen af erhvervsejendomme og de helt faste rådighedsbeløb, som altid skal være der, når der bevilges lån til private, som konkrete steder, hvor bankerne ikke har råderum til selv at vurdere kunderne. Særligt slem er detailstyringen af landbrugskunder og landbrugsudlån, påpeger han.

»Tilsynet bestemmer, hvad jorden skal koste, hvordan stuehuset skal værdi-ansættes, og hvor meget malkemaskinen er værd. En staldplads koster 65.000 kroner, men kan ifølge tabellerne kun bogføres til 53.000 kroner inklusive malkesystemer. Dertil kommer krav om løbende afskrivninger. Det forekommer meget bureaukratisk med de mange påbud og henstillinger, som lægger en dæmper på udlånet, især til SMVer,« siger Jan Kondrup.

Advarsel fra Finansrådet

Han bakkes op af Finansrådet, som er den fælles brancheorganisation for alle danske banker. Her anerkender man, at myndighederne har brug for tommelfingerregler for at kunne udøve tilsynet effektivt, men advarer imod, at standardsatserne bliver lig med den endegyldige sandhed.

»De må alene tjene som et udgangspunkt, som skal kunne fraviges, når der er konkrete forhold, der tilsiger en anden værdiansættelse. Det er klart, at i de situationer, hvor et institut vurderer, at man burde kunne fravige standardsatsen og anlægge en højere værdi, men hvor tilsynets håndhævelse indebærer, at det ikke kan lade sig gøre, vil det have en negativ påvirkning på udlånet og derigennem på væksten,« siger kontorchef Martin Thygesen, Finansrådet.

Han understreger, at Finanstilsynet har sendt det signal til sektoren, at det er muligt at fravige standarderne, når konkrete forhold tilsiger det, men han mangler stadig at se det blive anerkendt i praksis.

Berettiget bekymring

Og bankernes bekymring er berettiget, mener Michael Camphausen, der er ph.d. i finansiel regulering fra Københavns Universitet og partner i CamphausenWalldén.

»Vi ser i lyset af finanskrisen meget detailregulering og også praksis fra tilsynets side, der kan blive så stram, at det ender med at blive hæmmende i stedet for støttende for væksten. Ingen, heller ikke sektoren, er fortaler for, at man skal tilbagerulle reguleringen til før krisen, men man skal finde den rette balance, så bankerne igen kan løfte deres samfundsmæssige opgave, nemlig at være finansiel drivkraft for væksten,« siger Michael Camphausen.

På Christiansborg vækker bankernes advarsel bekymring for, om reguleringen er blevet til en vækstdræber i stedet for en støttende ramme for investeringer.

»Man binder de finansielle institutioner på hænder og fødder, men det, vi har brug for, er, at den muskel, det lokomotiv, som bankerne er, har mulighed for at låne penge ud. Ellers går samfundet i stå,« siger Brian Mikkelsen, erhvervsordfører hos de Konservative, og åbner for, at der bliver luget ud i reglerne.

»Der er ikke brug for mere regulering. Tværtimod må man tage en snak med sektoren om, hvilke områder man kan deregulere – selvfølgelig i samarbejde med både de lokale banker, Finansrådet og Realkredit-rådet, siger Brian Mikkelsen.

I Venstre er erhvervsordfører Kim Andersen enig i, at det er blevet for meget.

»Jeg forstår bekymringen fra pengeinstitutterne, og jeg deler den fuldstændig. Vi skal respektere, at det at drive pengeinstitut er at drive privat virksomhed, og regeringen bør notere sig det budskab fra de små penge-institutter om ikke at kvæle det begyndende opsving i fødslen. Pengeinstitutterne skal have ro til at skabe vækst og arbejdspladser i stedet for at bruge tiden på at implementere yderligere lovgivning,« siger Kim Andersen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ønsker ikke at kommentere udmeldingerne, men henviser til Finanstilsynet.

Her oplever man ikke, at reguleringen er for stram for sektoren. Tværtimod har man skabt en ramme, som giver bankerne en tryg bane at konkurrere på, mener direktør Ulrik Nødgaard.

»Vi mener i hele træskolængder, at vi har en regulering, som giver grobund for, at man kan være tryg ved bankernes robusthed. Samtidig er det billede, vi kan observere, at der er en betydelig appetit på at få mere forretning og flere udlån på bøgerne. Der bliver konkurreret derude på at tiltrække ny forretning, og det virker ikke, som om det er begrænset af den nye regulering eller af vores tilsyn,« siger han.

Finanstilsynet mener faktisk, at man har givet bankerne et vist mål af metodefrihed.

»Når det gælder værdiansættelsen af aktiver i forbindelse med nedskrivninger, står det bankerne frit for, hvilken metode de vil bruge, men de skal selvfølgelig nå frem til et resultat, som er retvisende og afspejler markedsværdien,« siger han og understreger, at det samme gælder rådighedsbeløbet ved långivning til private, hvor Finanstilsynet ikke stiller krav, men har en vejledning i, hvordan man vurderer kvaliteten af hvert engagement.

»Der er som konsekvens heraf også forskel på, hvilke krav institutterne stiller til fami-liers rådighedsbeløb,« siger Ulrik Nødgaard.

Risikoen dårligt belyst

Jesper Rangvid, som er professor i finansiering ved CBS og stod i spidsen for det udvalg, der undersøgte årsagerne til finanskrisen, understreger, at man skal huske, hvorfor reguleringen er indført.

»Noget af det, vi kom frem til i Rangvid-udvalget, var, at flere af institutterne arbejdede på baggrund af skøn, som de ikke var kvalificerede til at lave – for eksempel omkring værdiansættelse af de ejendomme, man lånte penge ud til. I nogle institutter var den sunde kreditkultur simpelthen ikke til stede. Det er derfor, der nu er strammet op, men det er fair, at man løbende tager en diskussion af de enkelte regler, hvis man mener, at de er blevet for skrappe,« siger Jesper Rangvid.

Seniorforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet er enig. Han henviser til en gennemgang af nyudlånet i 14 pengeinstitutter, som blev offentliggjort 4. marts, og som blandt andet viste, at mens de store banker har styr på metoden, når de tager stilling til nye udlån, er der »flere eksempler på, at risikoen er dårligt belyst i de mindre og mellemstore institutter«.

Den viser meget tydeligt, hvorfor man ikke bør sløjfe detailreguleringen, mener Lars Krull.

»For meget regulering kan selvfølgelig godt kvæle nyudvikling og foretagsomhed, men i det store hele er de reguleringstiltag, der er lavet i Danmark, fornuftige, når de tjener et formål. Og vi har lige set, at Finans-tilsynet har lavet en udlånsundersøgelse, hvor især de mindre og mellemstore pengeinstitutters procedurer lader noget tilbage at ønske,« siger han.