Min bil er større end din bil.

Det er ikke helt løgn, at man kan måle en bankdirektørs succes på størrelsen af firmabilen. Jo mere vækst, desto højere løn og dermed jo større bil. I de glade vækstdage for ikke mange år siden var det en yndet sport, også internt blandt bankdirektørerne selv at sammenligne størrelsen på firmabilen, når der var årsmøde i foreningen Lokale Pengeinstitutter. Tocifrede vækstrater var linet op på rad og række sammen med større og større direktionsbiler.

Sådan var det op til finanskrisen i 1990erne, og sådan var det op til den seneste finanskrise i 2008. Væksten i udlån og kreditter var ofte skabt på en aggressiv entre i København eller ved at kapre nye, store kunder, typisk erhvervsejendomskunder langt fra hjemmedomicilen. Enten gik vækstivrige banker til København eller cremen af låneivrige ejendomsmatadorer tog på charmetur blandt provinsens banker.

Nu er der frygt for, at mønstret skal gentage sig. Flere og flere lokale pengeinstitutter fra provinsen har kig på væksten i København og de deraf følgende øgede muligheder for at lave gode bankforretninger. Men historien skræmmer, og derfor har Finanstilsynet følt anledning til direkte at gå ud med et advarsel om »fælderne« i København. »Bendtner-syndromet« som tilsynets direktør Jesper Berg så malende har beskrevet fristelserne i København.

Bankhistorien viser, at en lang række lokale bankmatadorer har følt sig fristet til at kombinere den stille, lave vækst i lokalområdet med et hidsigt angreb på københavnermarkedet og dermed tocifrede vækstrater. Især ejendomsmarkedet har fristet, ikke mindst de store enkeltforretninger på flere hundrede millioner med ejendomsmatadorerne fra både 1990erne og 00erne.

Her er et udsnit af de banker, der havde store planer med København, men fejlede: Varde Bank, Sparekassen Sydjylland, EBH Bank, Morsø Sparekasse, Spar Lolland, Løkken Sparekasse, Holstebro Bank, Bank Trelleborg, Roskilde Bank, Fionia Bank med flere. Det vil være forkert at sige, at disse banker fejlede, fordi de tog til København. Men skjules kan det ikke, at disse banker med en aggressiv vækststrategi i hovedstaden fik mange dårlige kunder ind i butikken. Det hører med, at københavnerbanker som Forstædernes Bank og Amagerbanken også kunne fejle.

Ikke alt, hvad lokal- og regionalbanker rører ved og har rørt ved i København giver tab. Ringkjøbing Landbobank har dygtigt dyrket særlige nichemarkeder, og Sydbank er blevet stor ved at købe op og vokse kraftigt i København.

Pointen er, at vækstivrige banker og dets topchefer ofte har mere fokus på at pumpe balancen op end at foretage den mere kedelige, men ikke desto mindre vigtige kreditvurdering. Det er tilladt for en bankdirektør at sige nej til en låneanmodning, hvis risiko og afkast ikke hænger sammen.

Nu er det københavnske ejendomsmarked igen glohedt, først og fremmest ejer- og andelsboligmarkedet, men også dele af erhvervsejendomsmarkedet. Op til finanskrisen i 2008 forsikrede en række lokal- og regionalbankdirektører om, at det var helt anderledes end op til finanskrisen i 1990erne. Det var det så ikke.

Også i dag hedder det, at bankerne er anderledes forsigtige og kreditkyndige end op til finanskrisen i 2008. Noget tyder da også på, at især de vilde erhvervsejendomsengagementer er skruet mere sikkert sammen i dag.

De to vigtigste faresignaler er dog fortsat disse. Størrelsen på udlånsvæksten – og størrelsen på direktionsbilen.