Bankchef dødsdømmer euroen

Landene i eurozonen kæmper med økonomien - Saxo Banks topchef forkaster den fælles valuta som en illusion.

Euroen er ikke en sikker valuta trods kursstigningerne, mener Lars Seier Christensen, topchef hos Saxo Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: YUYA SHINO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens euroen er blevet forstærket, er økonomierne i Tyskland, Frankrig og Italien svundet mere ind i fjerde kvartal end beregnet, skriver Bloomberg.

Den danske topchef for Saxo Bank, Lars Seier Christensen, kalder euroens seneste kursstigning for en illusion og dødsdømmer den fælles valuta, på grund af Europa ikke har understøttet den med en finanspolitisk union.

»Den politiske verden har været meget positive over for euroen, ikke af økonomiske grunde, men af politiske grunde,« siger Lars Seier Christensen, som selv er kritisk over for møntfoden, til Bloomberg News.

I løbet af det seneste halve år er euroen steget 8,2 procent mod dollaren, men den Europæiske Centralbank forudser, at økonomien i eurozonen vil skrumpe 0,3 procent i år. Mario Draghi, chef for den Europæiske Centralbank, sagde 7. februar, at der er risiko for, at stigningen kan have betydning for væksten og ende i inflation, skriver Bloomberg mandag.

»Lige nu er vi i sådan en falsk løsning, hvor folk tror, at problemerne er under kontrol eller er ved at blive tacklet, hvilket slet ikke sker,« siger Lars Seier Christensen.

Frankrig kæmper med svindende investeringer, fyringer og pres fra europæiske partnere for at skære i budgettet. Mens Tysklands økonomi voksede 0,7 procent sidste år, var Frankrig i stilstand, og Italiens svandt ind med mere end to procent.

Lars Seier Christensen ser det som en mulig konsekvens, at de lande, som er blevet ruineret af at være med i euroen, må blive skåret fra samarbejdet.

»Problemerne, som Frankrig kan få, er blevet dramatisk undervurderet. Hvis Frankrig går ind i en fuldstændig krise, er det slut. Ikke engang Tyskland kan betale for det - og vil sikkert heller ikke,« siger han til Bloomberg News.