____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Vi vil ikke være daglejere. Så markant udtrykker de ansatte i Wittenborg i Odense sig over regeringens forslag til ny

lov om deltid. Og de er ikke alene. Næsten 100 virksomheder i industrien kritiserer i skarpe vendinger regeringen - og truer

med ballade.


Fællestillidsmand Claus Jensen fra Lindøværftet, som er hovedmanden bag næsten 100 virksomheders

tillidsfolks advarsel til regeringen, håber, at regeringen opfatter det som en trussel og en henstilling om at droppe planerne

om en deltidslov.


- Det er klart, at vi frygter, at der vil blive uro på arbejdspladserne. Får medlemmerne en opfattelse

af, at regeringen kan blande sig i overenskomstforhold, uden, at de har chance for at stemme ja eller nej, så er jeg bange for,

at de heller ikke tager fredspligten alvorligt længere, siger Claus Jensen og slår fast, at det er den opfattelse, landets tillidsfolk

har.


Tillidsfolkene i industrien opponerer imod, at lovforslaget åbner op for, at arbejdsgiverne om torsdagen kan sige,

at de ansatte skal blive hjemme om fredagen.


- Så vil man pludselig miste 20 pct. af indkomsten i den uge, og det vil specielt

gå ud over de yngre familier. Men allerværst er det, at arbejdsmarkedets parter bliver frataget retten til at at forhandle

frit. Det irriterer jo også arbejdsgiverne, pointerer Claus Jensen.


Og CO-industris formand Max Bæhring har faktisk

sammen med administrerende direktør i DI Hans Skov Christensen i en fælleserklæring netop opfordret regeringen

til at droppe forslaget. Men mens lønmodtagerorganisationen siden har kæmpet, har det været småt med arbejdsgivernes

indsats.


- Regeringen lyver, når den påstår, at lønmodtagerne får flere rettigheder til at gå

på deltid med regeringens nye lovforslag om deltid, siger LO''s næstformand Tine Aurvig Brøndum.


Regeringen

har hele tiden begrundet sit deltidslovforslag med, at den enkelte lønmodtager skal have større frihed til selv at fastlægge

sit arbejds- og familieliv. Men det er arbejdsgiverne, der bestemmer, hvem der skal på deltid og arbejdsgiveren kan tvinge lønmodtagerne

på deltid.


- Lovforslaget giver både arbejdsgiveren ret til at sætte folk ned fra fuld tid til deltid og til

at sætte en deltidsansat yderligere ned i timetal. Den eksisterende beskyttelse af folks arbejdstid bliver simpelthen fjernet

med et hug, siger Tine Aurvig Brøndum, der ligefrem mener, at regeringens lovforslag er en trussel mod den enkelte families økonomiske

tryghed.

Deltid koster dyrtDet harmonerer med, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en beregning for

SiD, der viser, at regeringensforslag til deltidslov kan blive en dyr fornøjelse for lønmodtagerfamilier.


Faktisk

betegner SiD ligefrem deltidsforslaget som et af de alvorligste indgreb i overenskomsterne siden 2. verdenskrig. På linje med Schlüter-regeringens

afskaffelse af dyrtidsreguleringen.


Lovforslaget har en sådan karakter, at fagbevægelsen afskæres fra at beskytte

sine medlemmer mod tvungen nedsat arbejdstid. I værste fald kan overgang til deltidsjob flå familiernes økonomiske

grundlag itu.


En gennemsnitsfamilie med to børn, hvor manden er SiD''er, mister familien 11 pct. af rådighedsbeløbet

om måneden, hvis arbejdstiden reduceres til 30 timer. Bliver han tvunget til kun at arbejde i 15 timer får familien 38 pct.

færre midler til deres rådighed. Tallene er stort set ens, uanset om det er en ung familie i et nyt hus eller en familie,

der har boet længe i deres hus.


Gennemsnitsfamilien i lejebolig får 10 pct. færre penge til rådighed,

hvis der arbejdes i 30 timer, mens en 15 timers arbejdsuge giver 27 pct. mindre i pungen.