Bagtroppen

Læs mere
Fold sammen
Vi tog fat på den, fordi der rent faktisk kom initiativer fra Skatteministeriet, som gerne vil have mere styr på de skatteregler,

vi alle må leve under.


Det er jo et ædelt formål, som kræver opmærksomhed, og vi vurderede, at der

var eksempler nok til, at vi kunne køre en serie om sagerne. Efter en uges tid viser det sig, at vi kunne have sparet os enhver

bekymring om, hvorvidt det ville være muligt at holde liv i serien. Vi ledsager nemlig artiklerne med en boks med oplysninger

om, hvordan læserne kan henvende sig til to af vore bedste konsekvensreportere med eksempler på i bedste fald finurlige

og i værste fald helt gak-gak-skatteregler.


De to medarbejdere har ikke kedet sig, skulle vi hilse at sige. Det er faktisk

strømmet ind med reaktioner fra læsere, som har haft en tur i den særegne danske skattemølle.


Vi fortalte

om en af dem i fredags, og vi følger den op i dag. Kort repeteret ville en selvstændig erhvervsdrivende gerne efteruddanne

sig; men det viste sig, at udgiften ikke kunne trækkes fra som en driftsudgift i virksomheden. Det kunne den godt, hvis det

havde været en af de ansatte, der var kommet på skolebænken; men altså ikke, når det var chefen selv.

Og hvad værre er, viser det sig nu, at det skyldes en regel med rødder tilbage i 1922. Man må sige, at skattesystemet

i sådan en sag har tabt førergruppen af syne og måske ikke engang kan skimte hovedfeltet.


Skat er et emne,

der kan få de fleste op på dupperne. For det første er skat en sag, vi - stort set - alle er fælles om. For

det andet er det danske skattetryk eksorbitant højt. Men danskerne har også et ambivalent forhold til skat. Vi vil godt

have del i velfærdsydelserne, men vi vil også selv råde over så stor en del af vores penge som muligt. Det

er naturligvis et dilemma, som politikerne må få til at balancere.


Men uanset hvad skal der under alle omstændigheder

være ræson i skattelovene. Man skaber ikke forståelse for skatteinddrivelse via besynderlige og ulogiske love og

regler. Og man skaber slet ikke forståelse, hvis man forsøger at løbe om hjørner med skatteborgerne. Tag nu

for eksempel regeringens løfte om et skattestop. Dette løfte får i disse dage et rigtig dårligt image i

hvert fald i hovedstaden, hvor Københavns Kommune nu forsøger at skrabe skattekroner til sig gennem høj vurdering

af grundpriserne.


Med en let omskrivning af en Viggo Sommer-vending kunne man sige: Så skulle den skatteborger vist være

maltrakteret.