Bag villaejernes mure

Berlingske var med en tidlig morgen, da Skat, politiet og Arbejdstilsynet var på årets første fælles kontrolaktion som led i indsatsen mod udenlandske arbejdere, der ikke overholder dansk lovgivning.

Politiet og arbejdstilsynet i aktion mod illegal udenlandsk arbejdskraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

»Dér var ministerbilen. Så er det tid til en briefing.«

Tilsynschef Hasse Mortensen kigger ud over de omkring ti medarbejdere fra Skat og politiet, som sammen med Arbejdstilsynet er mødt op en frostkold morgen kl. 7.30 på en mørk og halvtom parkeringsplads nord for København med en temperatur på omkring tre minusgrader. De halvrøde næser, der toner frem mellem de gule neonfarvede veste og hvide beskyttelseshjelme, vidner om, at det ikke er et sted for frossenpinde.

Men det er nu heller ikke en hvilken som helst aktion. Det er nemlig første gang, skatteminister Holger K. Nielsen (SF) skal se, hvad der er kommet ud af de flere end 150 mio. kroner, regeringen på de sidste to finanslove har afsat til ekstra kontrolaktioner over for udenlandsk arbejdskraft. Kampen mod underbetalte udlændinge især fra EUs østlige medlemslande, hvor en timeløn på 150 kroner er en guldgrube er foreløbig det eneste område, hvor Enhedslisten og fagbevægelsen er tilfredse med regeringens politik. Myndighederne har også fået ekstra beføjelser, og almindelige borgere har det seneste år kunnet tippe myndighederne om snyd via en særlig hotline. Indtil videre har det resulteret i syv fælles aktioner i brancher med mange udlændinge som rengøring, restauration og byggeri. I dag gælder det byggeriet på villavejene over hele Danmark.

Bag facaden lurer

»Vi har fået oplysninger om, at der befinder sig nogle litauere, som arbejder på en villa her i nærheden,« siger tilsynsførende Kenneth Petersen fra Arbejdstilsynet og nikker anerkendende til de to betjente, som i dagens anledning er med for at kontrollere udlændingenes papirer såsom arbejdstilladelser og pas.

Og det viser der sig at blive brug for. For mens det første besøg viser sig at være en nitte, så er der noget at komme efter i den næste villa, der ved første øjekast ligner de andre hvide pragtvillaer i området omkring Charlottenlund.

De gule veste bevæger sig rundt om huset, og først efter fem minutter bliver døren lukket op.

»Goddag, det er fra Arbejdstilsynet. Må vi komme ind?« lyder det venligt men bestemt fra Kenneth Petersen, som må ty til sin telefon og få en tolk i røret, da to polske håndværkere endelig lukker op, men hverken taler dansk eller engelsk. Til gengæld er det ikke nødvendigt med tolkebistand for at se, at arbejdsmiljøreglerne ikke just har højeste prioritet indenfor i villaen, der er under totalrenovering. I entreen står blandt andet to bildæk, flankeret af spredte værktøjer og døre uden håndtag. De tunge plader midt på gulvet er let støvede og er alt for tunge i forhold til, hvad der er tilladt at bære, ligesom der mangler korrekt skiltning.

De to unge håndværkere begynder pænt at vise rundt med forundrede udtryk i ansigterne.

»Vi ønsker jo ikke at genere dem, som overholder spillereglerne. Dem er der også masser af. Men firmaer, der ikke gør det, udsætter jo også de lovlydige for unfair konkurrence. Så alle har en interesse i at undgå snyd, og det handler jo også om at sikre østeuropæerne ordentlige vilkår i Danmark,« siger Hasse Mortensen og fortsætter:

»Og så får det forhåbentlig danskerne til at tænke sig om, inden de siger ja til et tilbud om en østeuropæer til 80 kroner i timen.«

EUs indre dilemma

Tilbage i villaen er det ikke kun arbejdsmiljøet, som ikke er efter bogen. De to polske håndværkere har angiveligt heller ikke betalt skat og forklarer, at de kun har været ansat i to dage. Spørgsmålet er, om det passer, hvor længe de har været i landet, og hvordan deres ansættelsesforhold i øvrigt er. For der findes et utal af selskabskonstruktioner, eksempelvis falske enkeltmandsfirmaer, som kan udnytte EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed uden at betale skat og arbejde til langt under det danske mindstelønsniveau.

»Der er blevet strammet op på reglerne, blandt andet er der nu krav om skiltning, og at alle ydelser, der koster over 10.000 kroner skal betales digitalt. Vi har også lov til at gå ind på en privat grund, hvis vi kan se, at der bliver udført professionelt håndværkerarbejde. Vi vurderer det fra sag til sag, og er der tvivl, holder vi os uden for i første omgang,« siger specialkonsulent Peter Svane fra Skat.

Mens det beløb, vi bruger på kontrol i Danmark, stiger, stiller det også spørgsmålet, om det er muligt at gøre op med social dumping, så længe der er så store lønforskelle i Europa, og bevægeligheden og løndannelsen er fri. Svaret får vi næppe foreløbig. Men at udlændinge står for en stadig større del af lavlønsjobbene i Danmark, det er de færreste efterhånden i tvivl om.