Back to Business

Ugen der gik i erhvervslivet fra 1. januar til 5. januar.

Kattelem på vid gab.

Det var ikke bare en kattelem, men en dobbeltsidet mahognidør, der blev åbnet ved sommernes velfærdsforhandlinger. Nemlig den såkaldte fortrydelsesparagraf, hvorefter lønmodtagere kan tilmelde sig en givtig efterlønsordning. Også selv om de pågældende ikke kom med på vognen for nogle år siden, da der var sidste tilmelding. Denne fortrydelsesordning omfatter 100.000 danskere i aldersgruppen mellem 34 og 47 år, som vel og mærke ikke gider blive i jobbet helt til de er 67 år. Nu kommer så storbankerne, herunder BG Bank og Nordea, hvis økonomer ellers har haft travlt med at søge efter ledige hænder over de næste årtier, og opfordrer lønmodtagerne til at tilmelde sig den økonomisk attraktive ordning. Man kan kun glæde sig til sin pensionisttilværelse - så ombejlet som denne gruppe er.

Uendelig gebyrskrue

Lille og Vågen. De forstår virkelig at spille på klaviaturet - de små banker. I ly af den sædvanlige fokus på storbankernes gøren og laden og kritik af disses gebyrpolitik har de små banker stille og roligt kørt på frihjul derude i samfundet og hævet gebyrerne i ekstrem grad. Den lille Max Bank i Næstved og Totalbanken topper således hitlisten som de banker, der har skruet mest op for gebyrskruen. I 2000 stammede henholdsvis 25 procent og 16 procent af de samlede indtægter fra gebyrindtægter i Max Bank og Totalbanken. Denne andel er fordoblet i 2005-regnskaberne. Men selvfølgelig, der skal jo også rigtig, rigtig mange penge til at tilfredsstille de lokale bankmatadorers lønkrav. Ugens bedste tilbud på dette område kom fra Norge. Her arbejdes der med en ide om, at bankkunder skal kunne have samme konto hele livet uanset, hvilken bank man har. Ligesom i mobiltelefonbranchen skal man kunne shoppe rundt og beholde sit telefonnummer. Først når det også bliver en realitet i bankverdenen kan man håbe på, at konkurrencen skærpes mellem de små banker.

Guldfugl - nu uden fjer

Konsekvens. Anders Lund tog munden fuld, da han for et år siden blev hyldet som kongen af danske aktier. Anders Lund fra Bankinvest toppede dengang listen over de bedste hoveder til at finde gyldne danske aktier. Anders Lund kvitterede for titlen ved at bekendtgøre, at såfremt han med sin pulje ikke kunne slå det generelle, sammenlignelige indeks, ja, så måtte han nødvendigvis diskvalificere sig selv og sige sit job op. 2006 blev ikke noget godt år for Anders Lund. Tværtimod landede han langt nede på listen. Til Anders Lunds fortjeneste skal siges, at han var mand for at tage sin egen medicin. Han har sagt sit job hos Bankinvest op, Helt håbløs er Anders Lund dog næppe, selv om det kikser et enkelt år, og derfor er det bedste gæt, at han genopstår som »stock-picker« hos et andet finanshus. Og her er den islandskejede FIH Markets absolut en mulighed.

Et godt tilbud

Kræmmere. Isenkræmmerne er i færd med at gøre Matasforhandlerne kunsten efter. En svensk kapitalfond, Altor, har set sig varm på landets flere hundrede isenkræmforretninger samlet i kæderne Kop & Kande, Inspiration samt isenkræmmerne samlet i Dias og Bocom-kæderne og er villig til at lægge i alt 1,4 mia. kr. på bordet. Også en række Imerco-butiksejere er lune på at komme med ind i den handel. Men handlen foregår i det gedulgte. Således viser det sig, at ledelserne i disse kæder i hemmelighed har fået talt sig til en betydelig bonus, hvis handelen falder på plads. Egentlig var det ikke meningen, at isenkræmmerne over det ganske land skulle have noget at vide om denne bonus. Endsige få klarhed for, om det er sælgerne eller køberen, der har hængt denne gulerod op foran de to direktører Jørgen Andsbjerg og Lars Aaen. Forhåbentlig er det sælgeren, der tilbyder sine direktører lidt ekstra mundtgodter for at skabe en fordelagtig handel for de enkelte andelshavere med isenkrambutikkerne. Men det kan man ikke finde oplysninger om i den 90 siders store salgsbrochure med titlen »Dit Livs Tilbud« udarbejdet af netop - Jørgen Andsbjerg og Lars Aaen.

Fartdjævle i lavt gear

Rolig nu. Så har man hørt det med. At A.P. Møller sætter farten ned. Det sker ganske vist for at tjene flere penge, men det er dog et paradoks, at verdens største containerskibe med 100.000 hestekræfter i motorrummet og den karakteriske lyseblå farve på skibssiderne nu skal sænke farten. Problemet er, at fragtraterne på containermarkedet er lave, og altså pt. alt for lave til at give overskud på bundlinien. Derfor må Maersk Line finde en metode til at få fragtraterne presset i vejret. Èn af metoderne er en »sejl langsom« kampagne. Ved at sagtne farten på verdenshavene sparer man ikke bare brændstof, men reducerer samtidig også overkapaciteten i containermarkedet, som er skyld i de lave fragtrater. Skibsreder Eivind Kolding erkender, at det er en metode til at få raterne op igen. Metoden kan dog ikke pr. automatik overføres til andre divisioner i A.P. Møller-gruppen. Således har tidligere tiders »arbejd-langsomt«-operationer på eksempelvis Lindøværftet ikke givet nogen pluseffekt på regnskabets bundlinie.

En grøn tiger i tanken

Grønne dråber. Danske bilister skal nu i stigende grad til at fylde majs, korn, halm og affald på tanken. Det er grønt og enerigirigtigt og så skulle det på lang sigt tage lidt af presset på oliereserverne. Regeringen Fogh Rasmussen er vendt på en tallerken og kræver nu, at mindst to procent af den benzin, som flyder fra de danske benzinstandere i 2007, skal være benzin produceret på bioethanol - altså produceret af andet end olie. I 2010 skal seks procent af benzinen være brygget på korn eller grøntsager og så fremdeles. Kritikere peger dog på, at planen fra regeringen - som endnu ikke er offentliggjort - er alt for uambitiøs. Faktisk er vi herhjemme bagefter USA og EU med hensyn til at skifte energikilde. Og det passer sig ikke for et grønt land som Danmark. Det skal dog med, at forskningen i og udviklingen af bioethanol endnu ikke er optimal. Først når 2. og 3. generationsanlæg står klar ventes biobenzinen for alvor at flyde.

Ekstranummer i retten

På bænken. Efter sigende skulle den evigt unge 80´er yuppie Klaus Riskær Pedersen endnu engang befinde sig på anklagebænken. Dennegang i byretten i København. Mange vil sikkert ikke kunne hitte rede i, om det handler om det hedengangne Accumulator Invest, osteforretningen i Charlottenlund, ejendomme i Frankrig, skilsmissen eller noget helt femte. Kendere vil dog ikke være i tvivl - det er en femte sag. Nemlig efterdønninger af CyberCity-virksomheden, som Klaus Riskær bankede op til en profitabel forretning og fik solgt. Sagen går ud på, at anklagemyndigheden beskylder Klaus Riskær og hans partner, advokat Flemming Edsberg, for uretmæssigt at tømme den såkaldte Riskær-fond, Fonden af 1. december 1997, som fik pengene ved salget af CyberCity. Klaus Riskær har en betinget dom fra en tidligere sag, og taber han den sag, der nu verserer ved byretten, kan han risikere fængsel i flere år.

A-tjuh

Allergi. En af ugens bedste nyheder kom fra den pæredanske Hørsholm-virksomhed med det spanskklingende navn ALK-Abelló. Som det ofte er med de stærke nyheder fra det danske erhvervsliv kommer også denne fra medicinalverdenen. ALK-Abelló hører til blandt verdens fremmeste på området for allergimedicin, og de er nu så langt fremme med en tablet mod græsallergi, at den amerikanske koncern Schering-Plough er rede til over de næste år at poste et milliardbeløb i topchef Jens Bagers arbejde med at få denne tablet i handel. Et partnerskab som ikke bare giver kasse til aktionærerne i ALK-Abelló i form af kursstigninger men som også forgylder hele ledelsen i Hørsholm.

Og så til Titangade

Flytterod. Og så er det jo i dag avisen - og dermed også Deres ydmyge Business-skribenter og redigerende - efter et par hundrede år i Pilestræde starter op på vores nye midlertidige arbejdsadresse i Titangade på Nørrebro. Lidt for langt væk fra det elskede Pilestræde. Forhåbentlig ændrer det ikke vores tilgang til erhvervslivet - synderligt. Men måske det kan influere en anelse på denne sides Back to Business at komme tættere på virketrangen, iværksætterriet og handlerne på Nørrebro.