Avis må ikke skrive om Kasi-Jespers skatteforhold

Fogedretten bestemte onsdag, at Ekstra Bladet må ikke skrive om Jesper Kasi Nielsens skatteforhold.

Jesper Nielsen er i fogedretten for at få stoppet Ekstra Bladets skriverier Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fogedretten afgjorde onsdag, at Ekstra Bladet ikke må bringe flere oplysninger om Jesper »Kasi« Nielsens skatteforhold. Det oplyser TV2.

Avisen har på det seneste bragt flere artikler, der fortæller om den tidligere smykkemilliardærs skattegæld.

Jesper Nielsen ønskede at få nedlagt et fogedforbud, og retten har givet ham delvist medhold. Ekstra Bladet må derfor ikke viderebringe flere oplysninger, da Jesper Nielsen bliver betragtet som en privat person, oplyser TV2.

Rigmanden Jesper Kasi Nielsen mener, at en medarbejder fra Skat har brudt sin tavshedspligt ved at udtale sig i Ekstra Bladet i forbindelse med mediestormvejret om skatteforhold i sagen om sponsorater i Brøndby IF og AG København.

Disse anklager reagerede Skatteministeriet tidligere onsdag på ved at overgive sagen til politiet og bede dem undersøge, om SKAT eller Skatteministeriet har brudt tavshedspligten.

- Der må ikke stilles spørgsmål ved, om SKAT og Skatteministeriet lever op til sin tavshedspligt. Derfor tager vi den slags sager dybt alvorligt. Da overskridelse af tavshedspligten er en strafbar handling, har vi i dag anmeldt sagen til politiet, og vi leverer naturligvis de oplysninger, som kan have betydning for politiets arbejde, siger koncerndirektør i Skat Jesper Skovhus Poulsen i en pressemeddelelse.Jesper Nielsen sagde tidligere onsdag, at han har dokumentation for, at en medarbejder i Skat har lækket fortrolige papirer om hans sag.BNB