ATP-kompensation nærmer sig farce

Samtidig med at den ny VK-regering åbent har erklæret krig mod overflødige regler og administrativt bøvl,

får landets arbejdsgivere en ekstraregning fra ATP på 32 kr. og 25 øre pr. ansat. Regningen er en såkaldt

"negativ kompensation" for indbetalt ATP-skat.


Historien bag ekstraopkrævningerne er ifølge Dansk Arbejdsgiverforening

og arbejdsgivere, ErhvervsBladet har talt med, et skoleeksempel på, hvordan regelknopskydning kan føre til unødigt

bureaukrati og Ebberød Bank-tilstande.


- Der er tale om et utroligt stort administrativt bureaukrati, både for arbejdsgiverne

og for ATP. Og der er oven i købet tale om administrative omkostninger, som arbejdsgiverne selv skal betale, siger Niels Arnt Nielsen,

økonomisk konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).



Negativ kompensation

Kort fortalt er baggrunden for ekstraopkrævningen,

at arbejdsgivere betaler to tredjedele af udgifterne til lønmodtagernes ATP-ordning. Til gengæld får private arbejdsgivere

udbetalt kompensation fra staten. Men staten kræver straks kompensationen tilbage igen i form af særlige ATP-finansieringsbidrag,

som skal dække statens udgifter til ATP til dagpengemodtagere, folk på sygedagpenge og barselsydelse, samt finansieringen

af Lønmodtagernes Garantifond.


ATP-bidraget udgør i år 1.788 kr. pr. fuldtidsansat, mens statens kompensation

til virksomhederne udgør 380 kr. pr. ansat. Finansieringsbidraget, der er konjunkturbestemt og udregnes på baggrund af ATP-indbetalinger

i årets første kvartal, er i år fastsat til 503 kr. pr. ansat. Det er betydelig højere end sidste år,

især fordi LG har et øget finansieringsbehov efter de mange konkurser i IT-branchen.


Oven i kommer udgifterne til

ATPs administration af ordningen på seks kr. pr. ansat.


Alt i alt overstiger det samlede finansieringsbidrag inkl. administrationsomkostninger

altså ATP-kompensationen med 129 kr. pr. ansat. Og det er denne "negative kompensation", ATP nu opkræver fordelt over

fire kvartaler.


Ordningen om ATP-kompensation har eksisteret siden 1988, mens modregning af forskellige finansieringsbidrag har

stået på siden 1993, men det er første gang, arbejdsgiverne bliver præsenteret for en ekstraregning.









Absurde

procedurer

Ulla Peen, der er administrationschef i reklamebureauet JPbureau A/S i Vedbæk, undrer sig.


- Problemet er først

og fremmest, at man bruge offentlige ressourcer på at køre sådanne absurde procedurer igennem, uden at nogen siger

hov, stop, er der rimelighed i det, inden det får lov til at udarte sig, siger Ulla Peen.


- Skal der betales ATP, så

skal der betales ATP. Men fri os for denne bureaukratiske lag-på-lag indpakning, som blot tjener til at forplumre overblikket

og øge omkostningerne. Det er et oplagt emne til forenkling, for det er vel ikke et mål i sig selv at gøre det

umuligt for borgere og virksomheder at gennemskue skatter og afgifter, siger hun.


DA har prioriteret en forenkling af ordningen

højt i det regelforenklingskatalog, organisationen har afleveret til regeringen. Løsningsforslaget er at afskaffe arbejdsgivernes

administrationsbidrag og igen lade statens udgifter til ATP og til Lønmodtagernes Garantifond finansiere via finansloven. Til

gengæld er DA ikke parat til at gå så vidt som til helt at afskaffe kompensionsordningen.