Hvis Danske Bank falder, falder Danmark. Det var den fornemmelse, der i september 2008 herskede i finansverdenens top, blandt politiske venner og fjender på Christiansborg og i Nationalbanken i Havnegade – lige over for Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i København. Dengang var situationen så kritisk i Danmarks største bank, at der var brug for hjælp fra omverdenen. Berlingske kan nu afsløre, at ATP, som forvalter vores alle sammens tvangsopsparede pensionsmidler, gav et lån på et tocifret milliardbeløb til Danske Bank, der på daværende tidspunkt kæmpede fra dag til dag for at skaffe penge nok. Dels fordi enorme milliardlånefaciliteter til USA kun vanskeligt kunne fornyes, og dels fordi man frygtede, at irske kunder ville flygte over i hjemlige banker med statsgarantier. Ifølge ATP gav pensionskassen 40 mia. kroner i livgivende lån til de danske banker på det tidspunkt, og Danske Bank fik »en betydelig del« af de penge, erfarer Berlingske fra centralt placerede kilder. Der var tale om et tocifret milliardbeløb. Men før ATP ville overføre danskernes pensionsmidler til bankerne, skulle der en garanti til. Den valgte Nationalbanken at stille for at dæmpe nervøsiteten hos pengemændene. Oplysningerne om ATPs rolle i redningsaktionen af Danske Bank er væsentlig for eftertidens forståelse af krisen, påpeger bankekspert Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. »Situationen var rigtig slem, og politikerne og pensionsselskabet ATP har altså i virkeligheden sikret, at vi kom igennem en stor krise, uden vi egentlig opdagede det. Danskerne var nødt til at hjælpe bankerne for at hjælpe sig selv,« siger Lars Krull. I de seneste uger har der været stort fokus på Danske Banks sundhedstilstand op til vedtagelsen af Bankpakke 2 i februar 2009. Men det var i september 2008 lige efter den amerikanske storbank Lehman Brothers’ kollaps, at Danske Bank måtte kæmpe hårdest, bekræfter bankens ordførende direktør, Eivind Kolding, der dengang var næstformand i bestyrelsen. Det er første gang, at han giver offentligheden et indblik i situationen i 2008, da likviditetsfloden, der fungerer som den livgivende blodforsyning i Danske Bank, pludselig tørrede ud. Udviklingen gjorde politikere og Nationalbanken så nervøse, at der i al hast blev foretaget en redningsaktion, hvor staten med ubegrænsede garantier i Bankpakke 1 i oktober 2008 reelt pantsatte Danmark for at holde hånden under hele den danske banksektor. »Likviditeten blev svagere og svagere, og markedet skulle løsnes op. Derfor var Bankpakke 1 den vigtige bankpakke. Men det er centralt, at det ikke alene var Danske Banks problem, men de europæiske bankers problem. De danske politikere viste sig som statsmænd. De vidste, at der var tale om en kritisk situation, der kunne gå galt,« siger Eivind Kolding, der hverken vil be- eller afkræfte, om Danske Bank lånte penge af ATP i perioden. Heller ikke ATP ønsker at kommentere sagen.
ATP gav milliardlån til Danske Bank
I oktober 2008 kæmpede Danske Bank fra dag til dag for at skaffe rede penge nok til at holde banken i gang. Pensionspengetanken ATP skød milliarder af kroner ind i banken som likviditetsindsprøjtning.
Del: