Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Målsætningen
er: Nul ulykker og et højt sikkerheds- og sundhedsniveau. Og efter cirka 700.000 timer på byggepladsen har DR Byen kun
været ramt af småuheld.
Derfor uddelte direktør fra Arbejdstilsynet, Jens Jensen, projektdirektør i
DR Byen, Kjeld Boye-Møller og projektchef, Knud Erik Busk, i fredags for tredje gang priser til pladsens folk.
Jens Jensen,
overrakte seks arbejdsmiljøpriser til henholdsvis enkeltpersoner, sjak og firma:
- I DR Byen er sikkerhedsarbejdet en
positiv faktor i planlægningen af byggepladsen. Det stiller store krav til virksomhederne og deres medarbejdere, og det hele
lykkes kun med en professionel ledelse, der er konsekvent i opretholdelsen af de krav og mål som DR Byen har sat, var nogle
af ordene fra direktøren.
DR-byggeriet har fokus på de nyeste samarbejdsformer -partnering samt logistik og tidsfaktoren
"trimmet byggeri", der handler om at få byggevarer og medarbejdere på rette tid og sted i processen. I september sidste
år iværksatte DR en undersøgelse af tilfredsheden blandt alle projektdeltagere, som arbejder på byggepladsen.
Undersøgelsen viser en klar overvægt af deltagere, der er tilfredse eller meget tilfredse med forholdene på
arbejdspladsen.
Projektdirektør i DR Byen, Kjeld Boye-Møller, uddelte ti sikkerhedsbonusser til henholdsvis MJ
Eriksson, Bratac/BMS, Bravida Danmark A/S (modtager af tre bonusser), NCC Construction Danmark A/S (modtager af to bonusser), Kai
Andersen, DR Komplet og MT Højgaard.
Ekstra incitament
Uddelingen af arbejdsmiljøpriser samt sikkerhedsbonusser
er en integreret del af DR Modellen for partnering, som er den samarbejdsmodel, DR Byen baserer sig på:
- Partnering er
åben og ærlig kommunikation. Det er et målrettet forsøg på at strømline byggeprocessen. Bygherren
har valgt at påtage sig en større del af sikkerhedsopgaverne selv, men vi tror på, at bonusser og priser i kombination
med uddannelse giver folk et ekstra incitament for at dygtiggøre sig indenfor sikkerhed og sundhed, udtalte Kjeld Boye-Møller.
På
nuværende tidspunkt er der lagt omtrent 700.000 arbejdstimer på DR Byens byggeplads.
DR Byen fortsætter med
at håndhæve visionen om nul ulykker, og stræber fortsat efter at være Danmarks sikreste og bedste byggeplads.
Indtil nu har DR Byen haft 18 anmeldelsespligtige arbejdsulykker, hvoraf alle har været mindre tilfælde som en forstuvet
fod og lignende.
Ulykkerne har medført en fraværsfrekvens på under halvdelen af landsgennemsnittet (2003).
nika