Arbejdsløsheden stiger, og det er »hamrende ærgerlige« »øv-tal« – men der er lyspunkter

Tusinder har mistet deres job i de seneste måneder, og meget peger på, at den økonomiske krise nu er ved at forplante sig på arbejdsmarkedet for alvor. Fra flere kanter minder økonomer dog om, at der er lyspunkter at finde.

5.700 personer mistede ifølge Danmarks Statistik deres job i årets to sidste måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arbejdsløsheden stiger.

Ifølge Danmarks Statistiks ledighedsindikator med 2.600 personer fra november til december.

Det kommer oven i en måned, hvor arbejdsløsheden steg med 3.100 fra oktober til november.

Altså ser ledigheden i årets sidste måneder ud til at være steget med 5.700 personer efter en sensommer, der ellers stod for et fald i ledigheden.

»Dagens ledighedstal er et rigtig øv-tal, der viser, at inflationskrisen har udløst en ganske tydelig stigning i ledigheden hen i mod slutningen af 2022,« skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han forventer, at Danmark efter en periode med et brandvarmt arbejdsmarked kan se frem mod to år med stigende ledighed.

»Vi forventer desværre, at der er tale om en længerevarende vending i ledigheden, der vil strække sig ind i både 2023 og 2024. Som tingene ser ud nu, så forventer vi, at ledigheden vil stige med cirka 35.000 personer hen imod slutningen af 2023 og yderligere 20.000 personer i 2024. I første omgang fremstår særligt byggeriet, detailhandlen og dele af oplevelseserhvervene mest sårbare,« tilføjer han.

Ledigheden vil stige med omkring 55.000 personer frem mod udgangen af 2024, spår Dansk Erhverv. Man bør dog være opmærksom på, at der er tale om en relativt lav ledighed i en historisk kontekst.

Ikke voldsomt

Ifølge Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, er det »hamrende ærgerligt, men også forventeligt«, at ledigheden nu ser ud til at stige.

»Vi forventer, at ledigheden vil pege videre op det kommende år. Vi skal midt i ærgrelsen dog huske på, at ledigheden er noget nær det laveste i 14 år,« skriver han.

Mens den økonomiske krise længe har presset sig på, har arbejdsmarkedet det normalt med at reagere forsinket. Det er også det, vi ser nu, påpeger flere økonomer.

»En stigning på 5.700 over to måneder er ikke voldsom, og der er flere former for usikkerhed om opgørelsen, men det begynder at lugte af, at arbejdsmarkedet er vendt. Virksomhederne har meldt om planer om færre ansatte gennem længere tid, men der har også været en stor pukkel af ubesatte job og mangel på arbejdskraft, der har trukket ned i arbejdsløsheden. Hvis det her er vendingen, er den kommet lidt senere end forventet, men altså trods alt kommet,« skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Flere spår også, som det længe har været meldt, at dansk økonomi sammen med store dele af verden kan være på vej ind i en recession.

Det påpeger Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit.

»Vi ser efterhånden klare svaghedstegn flere steder. Erhvervstilliden peger på tilbagegang, eksporten er faldet i de seneste målinger, og detailsalget viser tegn på opbremsning. Samtidig melder færre og færre virksomheder om mangel på arbejdskraft. Det betyder flere ledige, flere konkurser og færre beskæftigede,« skriver han.

Lyspunkter

Las Olsen fra Danske Bank minder også om, at manglen på arbejdskraft i flere brancher betyder, at det stigende antal ledige formentlig hurtigt vil kunne finde et nyt job.

»Nøgletallene tyder på, at europæisk økonomi er bremset op eller er i svag tilbagegang, og i Danmark ser vi flere og flere tegn på afmatning, så presset for flere arbejdsløse ser ud til at fortsætte. Omvendt er der stadig mange jobopslag og virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, og det burde betyde, at ledigheden fortsat kun vil stige relativt langsomt. En del af dem, der mister jobbet i én branche, vil kunne finde noget i en anden,« skriver han.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, understreger også, at der er lyspunkter.

»Langtidsledigheden og antallet af kontanthjælpsmodtagere er historisk lavt. Og der har heller aldrig før været så mange ikkevestlige indvandrere i arbejde som nu. Jobfesten efter pandemien har åbnet dørene til arbejdsmarkedet for mange mennesker, som før stod uden for arbejdsmarkedet. Det er et gigantisk socialpolitisk fremskridt, og det må vi ikke tabe på gulvet,« udtaler han og understreger, at politikerne ikke bør skære på beskæftigelsesindsatsen.