Arbejdsløsheden i Eurozonen forblev uændret i juli

Arbejdsløsheden i euroland var som ventet uændret i juli. Det viser tal fra Eurostat.

Foto: HENDRIK SCHMIDT.
Læs mere
Fold sammen

Arbejdsløshedsprocenten er opgjort til 12,1 pct. ligesom ledigheden i juni. Det var præcis, som analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet. I juli 2012 var procenten 11,5.

I hele EU endte arbejdsløshedsprocenten på 11,0 - ligeledes som i juni.

I EU er arbejdsløsheden størst i Grækenland og Spanien med henholdsvis 27,6 pct. (maj-tal) og 26,3 pct. og lavest i Østrig, Tyskland og Luxembourg med henholdsvis 4,8 pct., 5.3 pct. og 5,7 pct.

I Danmark er arbejdsløshedsprocenten opgjort efter EU-standard 6,7 pct.