Arbejdsgiver magtesløs over for skødesløse medarbejdere

Abc-byg & tag i Esbjerg nægter at betale en bøde på 25.000 kr., fordi en medarbejder ikke har brugt sikkerhedsline.

Firmaet føler sig magtesløs, fordi ledelsen ikke kan holde de ansatte i hånden og være barnepige.



Abc-byg

& tag er et personligt ejet firma med 12 ansatte, som Merete Jensen har haft sammen med sin mand i 23 år.



Bøden

er givet, fordi arbejdsgivere i det såkaldte objektive strafansvar har ansvaret for, at de ansatte lever op til arbejdsmiljølovgivningen.





Så gider en ansat ikke bruge det lovpligtige sikkerhedsudstyr straffes arbejdsgiveren. Også selvom arbejdsgiveren

udtrykkeligt har bedt de ansatte om f.eks at bruge sikkerhedsliner.



- Vi hverken kan eller vil betale den bøde. To af

vores medarbejdere arbejdede på Fanø, da politiet ringede og sagde, at vi fik en bøde på 25.000 kr., fordi

den ene ikke havde sele på. Men der er sikkerhedsliner i bilerne, og vi kan jo ikke stå og holde alle medarbejdere i hånden. Medarbejderne

er ligeglade, så længe de ikke bliver ramt på deres egen pung, siger Merete Jensen, der er formand for Venstreforeningen

i Esbjerg og sidder i Håndværksrådets SMV-gruppe. Abc-byg & tag føler sig jagtet af Arbejdstilsynet,

fordi de tilsynsførende skal bevise, at der er brug for dem.

Ikke præventivt

Både Dansk Byggeri og Håndværksrådet

synes, det er trist, at det objektive strafansvar er en af de ting, arbejdsmiljøreformen ikke tager højde for.



-

Det er et problem, når ellers retlydige borgere straffes, selvom de har gjort alt, hvad de kan for arbejdsmiljøet. Normalt

får en straf én til at stramme sig an. Men det objektive strafansvar har ingen præventiv virkning. Tværtimod

får det nogle ledere til at sige: Det er ligegyldigt, om jeg gør noget for arbejdsmiljøet eller ej, for jeg bliver

jo straffet alligevel, siger direktør Børge Elgaard fra Dansk Byggeri.



Arbejdstilsynet har nu 180 ansatte til at

tjekke arbejdsmiljøet i landets virksomheder. Og Børge Elgaard synes, at det er okay, at de arbejdsgivere, der hverken

kan eller vil gøre noget for arbejdsmiljøet skal straffes. Men han er overbevist om, at mange virksomhedsledere føler

sig uretfærdigt behandlet.



- Under overfladen er der megen uro om det her. De fleste arbejdsgivere er jo lidt flove, hvis

de får en bøde. Og fordi der i de fleste tilfælde er tale om arbejdsulykker, så træder arbejdsgiverne

ikke frem og siger, at det var den ansattes egen skyld, vurderer ham.



Håndværksrådet vil gerne have ændret

lovgivningen, så arbejdsgivere kan frifindes, hvis de kan bevise, at de har gjort alt, hvad der står i deres magt for

at forbedre arbejdsmiljøet og instrueret medarbejderne.



- Det er også forkert, at man pr. automatik udsteder bøder

på 25.000 kr. uanset, hvor lille eller stor overtrædelsen er. Plus prisen er den samme for både den lille og store

virksomhed. For små virksomheder er 25.000 kr. en stor belastning, siger jurist Nethe Rosenvinge, der hører fra landets

virksomheder, at der er regionale forskelle på, hvordan tilsynene bliver håndteret.



Det har ikke været muligt

at få en kommentar fra Arbejdstilsynet.