Arbejde – kan det overhovedet betale sig?

Er den økonomiske fordel ved at møde på jobbet hver morgen i stedet for at blive hjemme på sofaen for lille? Derom strides økonomerne.

08BUSCrown-Plaza-Hotel.jpg
I rengøringsbranchen er det ofte vanskeligt at få etniske danskere til at søge stillingerne. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde frem for at være på dagpenge eller kontanthjælp er for lille, og det låser mange lønmodtagere fast på overførselsindkomster og svækker lysten til at komme i beskæftigelse.

Det vurderer flertallet i Berlingskes økonompanel, som Berlingske Business løbende stiller en række spørgsmål til aktuelle emner. I alt har 56 økonomer fra universiteter, banker og interesseorganisationer deltaget – 55 procent af økonomerne vurderer, at gevinsten er for lille, mens det store mindretal på 34 procent omvendt mener, at der er tilstrækkeligt med økonomiske fordele ved at tage et arbejde.

Svaret fra økonomerne falder, netop som debatten om, hvorvidt det kan betale sig at tage at lavtlønnet arbejde, er blevet et væsentligt tema i den igangværende valgkamp.

Ønsker man et samfund med et solidt socialt sikkerhedsnet og relativt lille ulighed, opstår der dog let problemer med at få alle i arbejde, vurderer cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

»Så er der en del, som har svært ved at få en løn, der kan konkurrere med dagpengene. Det kan man forsøge at rette op på ved at indføre et jobfradrag eller lignende, som sænker skatten på løn og øger gevinsten ved at tage et arbejde. Man kan også sænke de sociale ydelser, men det øger uligheden og vil sandsynligvis også føre til, at de laveste lønninger bliver endnu lavere, sådan at afstanden mellem dagpenge og løn forbliver den samme,« forklarer Steen Bocian.

Det er makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen, Sydbank, enig i. Han betegner det dog som »meget dyrt« at sænke skatten i bunden, fordi det kommer alle til gavn og glæde – også folk med høje indkomster.

»Man får ikke ret meget skattelettelse for pengene. Det mest oplagte er derfor at sætte ydelserne ned, hvis ikke man skal slå bunden helt ud af de offentlige pengekasser,« siger han.

Mere i lønposen

En anden mulighed er at sætte lønnen op og tilbyde ledige flere penge for at møde på arbejde.

»Men det vil blot betyde, at endnu flere ikke vil kunne tjene sin egen løn hjem og derfor bliver ledige,« siger Steen Bocian.

»Ja,« siger også Peter Bojsen Jakobsen, »men så bliver gruppen, som får svært ved at komme i arbejde, blot endnu større, fordi en del ikke har de kvalifikationer, der skal til, hvis man skal have en høj løn.«

Typisk vil høj løn således kræve, at en medarbejder har en uddannelse eller erfaring af en eller anden art og dermed også en nogenlunde høj produktivitet, så vedkommende som minimum kan tjene sin egen løn hjem.

En tredje vej til at få flere i arbejde er derfor at tilbyde ufaglærte eller andre uden særlige kompetencer uddannelse og træning. Danmark er dog allerede et af de lande i verden, der bruger flest penge på uddannelse, og kritikere af denne fremgangsmåde siger også, at det næppe er alle, der magter at gennemføre en uddannelse.

»Uddannelse er helt klart den bedste vej frem. Men det er også den mest usikre, fordi det tager meget lang tid, og fordi man ikke ved, om folk får de rette uddannelser,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

I mange vestlige lande er riften om højtlønnede medarbejdere steget voldsomt de senere år – fordi højteknologiske virksomheder har brug for de særlige kompetencer, som eksempelvis ingeniører, medicinal­forskere eller IT-eksperter kan tilbyde. Også herhjemme frygter flere stor mangel på den slags eksperter i fremtiden, bl.a. fordi en del af dem hellere vil arbejde i udlandet.

Problematikken omkring at det ikke kan betale sig at arbejde, gælder især blandt ufaglærte, der arbejder som rengøringsassistenter, tjenere, bartendere og butiksansatte eller udfører manuelt arbejde i industrien eller landbruget.

De kan ofte ikke få en løn på mere end de tæt ved 17.600 kroner om måneden, som dagpengene ligger på. Fordelen ved at få ufaglærte i arbejde er typisk, at de fleste forholdsvis hurtigt avancerer til mere spændende og bedre betalte job og dermed også bliver en større gevinst for samfundet.

Når en del ledige herhjemme trods dette ikke får job, kan det hænge sammen med manglende kvalifikationer, manglende selvtillid eller problemer med eksempelvis misbrug eller sygdom.