Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Antallet af lønmodtagere steg igen i slutningen af 2017 og er dermed næsten tilbage på niveauet fra før finanskrisen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I fjerde kvartal - de sidste tre måneder af året - var der 2.717.500 lønmodtagere i Danmark, en stigning på 13.300.
- Stigningen i antallet af lønmodtagere i det seneste kvartal skyldes især flere lønmodtagere i private virksomheder.
- I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 11.600 personer fra tredje kvartal 2017 til fjerde kvartal 2017, skriver Danmarks Statistik.
Der er dog også en stigning i antallet af ansatte i det offentlige til 824.923. Den er dog faldet betydeligt siden krisen.
- Den offentlige beskæftigelse var i fjerde kvartal 2017 33.100 lavere end i andet kvartal 2010, hvor den toppede, skriver Danmarks Statistik.
Antallet af lønmodtagere toppede i andet kvartal 2008, hvor der var 2.720.276 lønmodtagere i Danmark. Krisen sendte tallet ned til 2.542.277 i tredje kvartal 2012.
Udviklingen siden krisen har dog langt fra været jævnt fordelt over hele landet.
- Således var antallet af lønmodtagere i fjerde kvartal 2017 højere i landsdelene Byen København, Københavns omegn, Østjylland og Østsjælland, men lavere i de øvrige landsdele end i andet kvartal 2008, skriver Danmarks Statistik.
I København er der 10,3 procent flere lønmodtagere end før krisen mens tallet i Vest- og Sydsjælland var 8,3 procent færre.
- Det er ubetinget en god nyhed, at beskæftigelsen er stigende. For det viser, at vi er inde i et opsving, og at tiderne fortsat er gode.
- Ledigheden er også faldende, men den falder ikke i det omfang, som man kunne have håbet på. Sagt på dansk, så betyder det, at godt nok er flere i beskæftigelse, men der er ikke noget, der så at sige kommer fra bænken, skriver chefkonsulent i Dansk Erhverv Peter Halkjær i en kommentar til tallene.