Anne Fabricius-Bjerre har lånt op til 713.000 kr.

Anne Fabricius-Bjerre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Revisor-anmærkninger om ulovlige aktionærlån har været en fast bestanddel i de sidste tre års regnskaber fra Anne Fabricius-Bjerres selskab AFB Metorion. Hvert år har hun ulovligt lånt penge af selskabet, som hun først har indfriet, når der blev udloddet udbytte på generalforsamlingen i næste regnskabsår. I 2012 bemærker revisor Peter Lund endvidere, at Anne Fabricius-Bjerres selskab ikke har foretaget rettidig afregning af udbytteskat. Det har ikke været muligt for Berlingske at træffe Anne Fabricius-Bjerre. Sidste år bad BT om en kommentar til hendes ulovlige lån i 2011: »Det aner jeg ikke spor om. Nu sidder jeg faktisk med vand i hovedet hos min frisør - og da jeg har en travl dag, kan jeg ikke udtale mig,« sagde hun ved den lejlighed.

bge