Ankenævn skal have lokalkendskab

Landets mange små ankenævn skal slås sammen til nogle få store.



På den måde får man

en langt mere effektiv behandling af borgernes klager, mener revisorerne. Men den tanke falder ikke i god jord hos skatteankenævnene.



De

mener tværtimod, at mange små ankenævn tæt på borgerne er den mest fornuftige løsning. Kun på

den måde kan medlemmerne af ankenævnene få det nødvendige lokale kendskab, så klagerne over skatten

kan blive behandlet på den rigtige måde.



Det udtaler formanden for Foreningen af Danske Skatteankenævn Bent Løvschal,

som en kommentar til onsdagens udgave af ErhvervsBladet. Heri argumenterer Foreningen Registrerede Revisorer, FRR, for, at en udløber

af strukturkommissionens arbejde skal være, at det nuværende system med et mylder af små ankenævn bliver kraftigt

slanket.



- Man skal passe meget på ikke at centralisere på det her område. Den bedste sagsbehandling kræver

nærhed og indlevelse i lokalsamfundet, siger Bent Løvschal.



- Så vores holdning er, at vi godt kan forestille

os en struktur med mange små ankenævn, hvor nogle af dem kun har få sager. Kommunernes Landsforening har en målsætning

om, at antallet af ankenævn skal ned på mellem 75 og 125. Den bakker vi fuldt ud op om, siger Bent Løvschal.

Svært

at behandle

Han gør opmærksom på, at man gennem de senere år har set en udvikling, hvor det samlede antal

klager til ankenævnene er dalet en smule.



Selvangivelsen er blevet forenklet med færre fradrag og stadig flere automatiske

indberetninger. Det giver færre tvister mellem skattemyndighederne og private borgere.



Omvendt er der en svag stigning

i klagerne fra selvstændige, fordi der fortsat er et betydeligt element af skøn i de personligt erhvervsdrivendes skatteforhold.



Indsatsen

fra ankenævnenes side bliver derfor i stigende grad rettet over mod selvstændige. Men netop klager fra selvstændige

er svære at behandle, hvis man befinder sig langt væk fra det lokale miljø.



- Vi skal kunne forstå den

situation, som en skatteyder står i, for at kunne afgøre en klage. Vi skal sætte os over på den anden side

af bordet og forsøge af se problemet fra klagerens side, siger Bent Løvshcal.

Ønsker åbenhedFRR

mener, at vi skal have færre ankenævn blandt andet fordi sagsbehandlingstiden i dag er meget lang for en del af sagerne.





Omkring 20 pct. af klagerne er ikke afgjort, inden der er gået et år, fremhæver FRR.



Revisorerne ønsker,

at alle ankenævn bør være forpligtiget til at fortælle, hvor lang tid de er om at behandle en klage.



Den

åbenhed har Foreningen af Danske Skatteankenævn bestemt ikke noget imod, understreger Bent Løvschal og fremhæver,

at flere ankenævn er begyndt at udgive årsberetninger, hvor tiden for sagsbehandlingen er beskrevet.



Men Bent Løvschal

afviser, at det er de mange små ankenævn, der er årsagen til en lang klagehandling.



- Det er ikke korrekt,

når det siges, at de mindre ankenævn kun mødes få gange om året. Ankenævnene samles, når

der er en eller flere klager at behandle. Flaskehalsene har været sekretariaterne, og der har været stor forskel på,

hvor meget hver enkelte kommune har investere i dem, siger Bent Løvschal.



Den lange sagsbehandlig skyldes samtidig, at

klageren mulighed for at begære om udsættelse af vedkommende sag.



Hvis tiden for en sagsbehandling ikke må

overstige tre måneder, som revisorerne ønsker, skal muligheden for en udsættelse fjernes, påpeger Bent Løvschal.