Analytike: Store udfordringer bremser prisstigninger

Det er blevet dyrere at købe sig et nyt hus eller en lejlighed de seneste år, hvor priserne på det danske boligmarked er steget.

Det er blevet dyrere at købe sig et nyt hus eller en lejlighed de seneste år, hvor priserne på det danske boligmarked er steget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Ifølge Søren V. Kristensen, makroøkonom i Sydbank, har de store byer drevet en prisvækst i hele landet. Men også lavere renter og økonomisk fremgang har også været med til at presse priserne opad.

Og netop renterne kan blive en udfordring for priserne på boligmarkedet, vurderer makroøkonomen.

»Stigende renter - omend i et begrænset omfang - bliver en test for et boligmarked, der ikke har oplevet meget andet end medvind i de seneste par år,« siger han.

Han vurderer dog ikke - på lige fod med mange andre økonomer - at der kommer renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) før til foråret 2019.

Søren V. Kristen vurderer samtidig, at strammere regulering af lånereglerne i 2018 kan få betydning for prisstigningerne, men mestendels i de større byer.

»Vi forventer dog ikke, at svagt stigende lange renter og strammere regulering er udfordringer, som skubber boligmarkedet ud af kurs. Vi forventer dæmpende, men ikke dræbende effekter af ovennævnte,« siger Søren V. Kristensen i prognosen.

Sydbank forventer, at priserne vil stige med 3,3 pct. i 2018, mens prisstigningerne vil aftage til 2,8 pct. året efter.