Analyse: Kritikken af Løkke & Co. er en gratis omgang

Thomas Larsen er politiskkommentator på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når det drejer sig om Lars Løkke Rasmussen og V-regeringens håndtering af de internationale medier, har vi at gøre med en ren tilståelsessag.

I Statsministeriet har både regeringschef, rådgivere og embedsmænd katastrofalt undervurderet, hvordan »smykkeloven« kunne blive opfattet ude i den store verden. Man så slet ikke faren i tide. Og man sørgede ikke for at opbygge et professionelt medieberedskab med klare argumenter og troværdige talsmænd, som kunne slås for regeringen – og Danmark – på den globale scene.

Regeringen fik aldrig fortalt om rationalet bag den kontroversielle lovgivning. Den fik ikke fortalt, at lignende regler er indført i andre lande. Og den fik heller aldrig udbredt fakta om, hvor mange flygtninge Danmark tager imod, og hvor mange penge Danmark bruger på flygtninge og udviklingsbistand målt i forhold til vores størrelse.

Dermed fik den internationale presse – godt hjulpet af regeringens modstandere i Folketinget og EuropaParlamentet – stor frihed til at fremmane et fortegnet billede af Danmark som selvsagt er skadeligt for nationens image.

Af samme grund har PR-rådgivere stået i kø for at kritisere regeringen – og få nye kunder i butikken. En af dem, Michael Ulveman, sad i Statsministeriet, da Muhammed-krisen skabte en medieorkan mod Danmark, og han må vide, hvad han taler om, for også dengang var medieberedskabet en katastrofe. Med i Statsministeriet sad også Karsten Dybvad, som i dag er administrerende direktør i Dansk Industri (DI), som ligeledes har travlt med at rådgive Løkke & Co. i disse døgn.

Spørgsmålet er, om ikke kritikerne selv har en lektie eller to at lære, for bag de mange råd aner man en dyb kløft mellem elite og store dele af befolkningen, som DI øjensynligt ikke har blik for.

Lige nu udtrykker DI stor bekymring for, at de mange internationale medieangreb på Danmark vil kunne skade dansk eksport og gøre det sværere for danske virksomheder at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. »Det, som vores medlemsvirksomheder står over for som en af deres allerstørste udfordringer, er, at kunne tiltrække udenlandske talenter i verdensklasse,« lyder budskabet fra Peter Thagesen fra DI.

Men gad vide, om DI får stor opbakning til det synspunkt med den form for kommunikation?

Hvis DI gerne vil have, at politikerne og flertallet af danskerne skal være positive over for mere udenlandsk arbejdskraft, burde man måske tænke mere på den virkelighed, som de fleste partier og vælgere ser for sig.

Og den virkelighed handler om, at de mange flygtninge og immigranter, som strømmer til Danmark, alt for sjældent er kvalificeret arbejdskraft. Tværtimod er der en høj risiko for, at mange vil ende som permanente modtagere af overførselsindkomster – med store økonomiske og sociale konsekvenser for dem selv og det danske samfund.

I den forbindelse er det tankevækkende, at den magtfulde organisation systematisk har arbejdet på at nedskyde regeringens forslag om at indføre en indslusningsløn, som måske kunne føre flere med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet.

Nu har DI fremlagt andre udspil i stedet for, men det bliver spændende at se, hvad der reelt kommer ud af de kommende trepartsdrøftelser, hvor Løkke håber, at arbejdsmarkedets parter vil være med til at skabe nye og hurtigere veje ind på arbejdsmarkedet for de alt for mange med udenlandsk baggrund, som gennem mange år aldrig er blevet en del af det danske samfund.

Forskellen mellem DIs virkelighedsopfattelse og flertallet af danskernes, ses også i forhold til EU, som befinder sig i en dyb krise. Som andre erhvervsorganisationer er DI tilhænger af det europæiske samarbejde og en konsekvent fortaler for det grænseløse Europa. Men igen preller kommunikationen om EUs mange fordele af på danskerne, når de ser, at EU effektivt har afskaffet de nationale grænser uden at sikre EUs ydre grænser.

Resultatet af EU-folkeafstemningen i december blev netop anskuelighedsundervisning i, at mange organisationer undervurderede danskernes skepsis over or at bevæge sig længere ind i en klub , som ikke formår at holde sammen og komme med troværdige løsninger på flygtninge- og immigrantkrisen.

Sagen er, at vælgerne sanser, når retorik og realiteter ikke stemmer overens.

Et godt gæt er, at vælgerne også bliver stødt, når erhvervsorganisationer som DI i disse dage løfter pegefingeren over for Danmark, mens de organiserer erhvervsfremstød i for eksemepel Iran og Saudi-Arabien. Mon organisationerne har tænkt sig at tale bekymret om dette lands image, og har de mon tænkt sig at rejse spørgsmål om menneskerettigheder, kvinders ligestilling, finansiering af terror eller saudiernes medvirken til i de konflikter, som skaber de historiske flygtningestrømmene til Danmark og Europa? Kort sagt, det er ikke kun den trængte V-regering, som alene har problemer med sin kommunikation.