Amerikanske virksomheder har tabt pusten

Efter et par gode år, hvor amerikanske virksomheder er buldret af sted på ryggen af et globalt opsving og en stor skattereform, ser fremtiden nu noget mindre lys ud. For virksomhederne skal både tackle lavere vækst og høj gæld.

FILES-US-ECONOMY-GROWTH-GDP-INDICATOR
De amerikanske virksomheder er udfordret af lavere vækst og høj gæld. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS/AFP/Ritzau Scanpix

Efter et par gyldne år går de amerikanske virksomheder nu en sværere fremtid i møde.

Sidste år var rekordgodt for de amerikanske virksomheder. Både omsætning og bundlinje tog et stort spring frem i mange af de største amerikanske virksomheder. Faktisk steg indtjeningen efter skat i S&P 500-virksomhederne – de allerstørste amerikanske børsvirksomheder – med omkring 20 pct. fra 2017 til 2018.

Det er en fremgang, som de amerikanske virksomheder får svært ved at matche igen i år. Det skyldes blandt andet, at den globale økonomi er gået ned i gear. Men med til historien hører også, at de amerikanske virksomheder sidste år fik et stort boost, da selskabsskatten som et led i præsidentens store skattereform blev sat ned fra 35 til 21 pct.

Hos kapitalforvalteren Formuepleje er aktiechef og partner Otto Friedrichsen ikke i tvivl om, at den store skattelettelse er hovedårsagen til, at det gik så godt for de amerikanske virksomheder sidste år.

»Det er en betydelig forklaring på, hvorfor det gik så godt i 2018. Men selvfølgelig også på, hvorfor vækstniveauet er lavere i 2019,« siger Otto Friedrichsen og fortæller, at mellem halvdelen og to tredjedele af sidste års store indtjeningsfremgang nok kan henføres til den lavere selskabsskat.

Udsigt til lavere vækst

De amerikanske virksomheder vil selvfølgelig også nyde godt af den lavere skat i fremtiden. Men de økonomiske rammer ser til gengæld noget mindre lyse ud, end de gjorde for halvandet år siden.

»Da vi gik ud af 2017 og ind i 2018, havde vi det, man kalder et globalt synkront opsving, hvor ikke kun USA, men faktisk rigtig mange af verdens lande, trak i den rigtige retning i forhold til positiv vækst. Det, der så skete igennem 2018, var, at vækstniveauerne faldt tilbage,« siger Otto Friedrichsen.

Udsigten til den lavere vækst i verdensøkonomien skyldes ikke mindst den handelskonflikt med Kina, som USAs præsident, Donald Trump, har indledt. Flere økonomer og internationale organisationer har beregnet, at handelskonflikten allerede har fået den globale økonomi til at gå ned i gear, og at konflikten kan komme til at lægge en yderligere dæmper på væksten, hvis den eskalerer. Eksempelvis anslog Den Internationale Valutafond (IMF) i april, at den annoncerede og påtænkte straftold fra både USA og Kinas side på kort tid kan skære 0,3 procentpoint af den globale vækst.

Poul Bendix Kristensen, der er økonom og porteføljemanager hos den amerikanske investeringsforvalter New York Life Investment Management, har også lagt mærke til, at de amerikanske virksomheder har sat farten ned i løbet af det seneste års tid. Han hæfter sig dog også ved, at der har været tegn på fornyet fremgang i marts og april.

»Vi forventer en omsætningsvækst omkring det nuværende niveau for det næste kvartal eller to, og hen imod årets slutning forventer vi at se væksten tiltage lidt igen. På kort sigt er usikkerheden omkring effekterne af den seneste eskalering af handelskonflikten dog høj«, forklarer Poul Bendix Kristensen.

Stigende bekymring for gæld

De store overskud, som mange amerikanske virksomheder har leveret de seneste år, er i høj grad blevet brugt på at udbetale store udbytter og ikke mindst tilbagekøb af egne aktier. De seneste års ultralave renter har til gengæld betydet, at virksomhederne ikke har haft det store fokus på at tilbagebetale gæld.

Det har gjort, at de amerikanske virksomheders gæld nu er på et rekordhøjt niveau målt i forhold til USAs bruttonationalprodukt. Det har fået flere økonomer til at råbe vagt i gevær, og det vækker især bekymring, at en stigende del af den store gæld er placeret hos virksomheder, der er knap så solide.

Ifølge data fra den globale interesseorganisation for finanssektoren, The Institute of International Finance (IIF), er den samlede sum af virksomhedsobligationer med en BBB-kreditvurdering omtrent firedoblet siden 2007. Det er særligt interessant, fordi BBB-kreditvurderede obligationer er den laveste ratingklasse, som pensionsfonde og andre finansielle fonde må eje. Hvis obligationerne får en kreditvurdering, der er lavere end BBB, betegnes de ofte som »højrenteobligationer« eller – noget mindre flatterende – »junk bonds«.

En af de seneste, der har udtrykt bekymring over den stigende gæld, er chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell.

»Virksomhedsgælden har øjensynligt nået et niveau, som burde få virksomheder og investorer til at stoppe op og reflektere. Hvis de finansielle og økonomiske forhold forværres, vil det lægge stramme bånd på virksomheder med for meget gæld,« sagde Jerome Powell i en tale i Florida i slutningen af maj.

I samme tale understregede centralbankchefen dog også, at man skal være varsom med at drage paralleller med den gældsopbygning, der fandt sted op til den seneste finanskrise. Det skyldes især, at den finansielle sektor i dag er langt bedre polstret til at stå imod en krise, end tilfældet var for 12 år siden.

For mens det op til finanskrisen i høj grad var de amerikanske banker, der havde travlt med at låne store summer ud til virksomhederne, har det de seneste år især været afkasthungrende obligationsinvestorer, der har givet virksomhederne mulighed for at optage lån til attraktive renter.

Men de seneste måneder er investorerne blevet mere varsomme med at investere i virksomhedsobligationer. Det kan tydeligt aflæses på obligationsmarkedet, hvor renten på virksomhedsobligationer er steget mere end renten på statsobligationer, hvilket vidner om, at investorerne ser virksomhedsobligationerne som mere risikofyldte.

De lave renter

I New York holder Poul Bendix Kristensen også skarpt øje med udviklingen i virksomhedernes gæld.

»Gælden er vokset betydeligt, når man ser den i forhold til den amerikanske økonomis størrelse. Dette øger virksomhedernes følsomhed over for udsving i renter og i investorernes risikoappetit, og det er vigtigt at holde et vågent øje med denne risiko i visse sektorer,« forklarer Poul Bendix Kristensen, der dog hæfter sig ved, at en række forhold gør gælden mindre faretruende.

»Ikke desto mindre er det vigtigt at huske, at når man ser på gælden i forhold til mængden af aktiver og/eller egenkapital på virksomhedernes balancer eller i forhold til deres pengestrømme, så er gælden ikke steget i nær samme grad. En del af forklaringen er, at amerikanske virksomheder har investeret en del i oversøiske markeder i de sidste to årtier, og det har øget deres aktiver set i forhold til den hjemlige økonomi. Det er også værd at bemærke, at virksomhederne i øjeblikket stadig har store beholdninger af likvide midler,« siger han.

Hos Formuepleje holder Otto Friedrichsen også et vågent øje med udviklingen i de amerikanske virksomheders gæld. Han fortæller, at især udviklingen i to forhold har betydning for, hvor stor en hæmsko gælden kan blive for virksomhederne.

»Det er, dels hvad det koster at servicere gælden, altså hvad er renteniveauet i dag relativt til de andre toppe, vi har set. Og der må vi konstatere, at renteniveauet er lavere, så serviceringen af gælden er alt andet lige lettere,« siger Otto Friedrichsen og peger på indtjeningen som den anden vigtige faktor:

»Rigtig meget fokus retter sig mod de amerikanske virksomheders indtjening, fordi vi er i et sencyklisk miljø. Vi er i et miljø, hvor gæld er en væsentlig finansieringskilde og dermed også gør virksomhederne mere sårbare over for ændringer i indtjeningsprofilen fremover.«