Ifølge amerikanske efterretninger planlægger Israel at gennemføre et angreb på iranske atomfaciliteter af frygt for, at Iran kan være i gang med at berige uran således at man kan udvikle atomvåben.
Det skriver CNN, der har talt med flere efterretningskilder.
Kilderne betoner dog, at det ikke er klart, hvorvidt der er truffet en endelig beslutning angående de israelske planer.
Samtidig fortæller de amerikanske efterretningskilder ifølge CNN, at den amerikanske regering er splittet i forhold til, om de tror på, at Israel faktisk vil føre deres plan ud i livet.
Olieprisen stiger onsdag mere end halvanden procent som direkte reaktion på nyheden om de amerikanske efterretninger.
Frygten er, at et israelsk angreb kan forstyrre olieforsyningskæderne i Iran, der udgør en vigtig en stor del af produktionen i Mellemøsten.
Samtidig vil et sådan angreb udgøre en risiko for iransk hævn, hvor Iran kan blokere for Hormusstrædet for olietankere fra Saudi-Arabien, Kuwait, Irak og De Forenede Arabiske Emirater.
Trumps gentagne advarsler
Et større israelsk angreb på Iran kan altså øge spændingerne i Mellemøsten markant.
Donald Trump har flere gange advaret Israel mod at gennemføre et sådant angreb. Trump mener i stedet, at man kan forhandle sig frem til en aftale med Iran, der vil nedskalere landets atomprogram.
Ifølge CNNs kilder kan Israels planer afhænge af, hvordan USAs forhandlinger med Iran forløber.
Trump har offentligt truet Iran med militæraktioner, hvis ikke de er samarbejdsvillige om en total eliminering af sit atomprogram inden for få uger.