Amerikansk privacy-lovforslag møder kritik fra alle parter

Den amerikanske regering har fremsat et lovforslag, der skal give borgerne mere kontrol over deres personlige data og pålægge virksomheder bedre sikkerhedsforanstaltninger. Alligevel møder forslaget kritik fra flere sider.

Den Obama-ledede regering i USA har netop fremsat et lovforslag for kongressen, der forpligter databehandlende virksomheder til løbende at holde et hæjt sikkerhedsniveu samt give borgerne bedre kontrol over deres private oplysninger.

Alligevel er hverken virksomheder eller privatlivsforkæmpere tilfredse med formuleringerne i den måske kommende lovtekst, skriver amerikanske Computerworld.

Forslaget skærper ellers virksomheder og organisationers ret til kun at indsamle personlige data, der er relevante for netop deres virksomhed, ligesom en databehandlende virksomhed skal have godkendt sit adfærdskodeks omkring behandling af private oplysninger hos den amerikanske forbrugermyndighed Federal Trade Commission (FTC). Det skriver Version2.

Men ifølge Jeffrey Chester, der er leder af organisationen Center for Digital Democracy er lovforslaget smækfyldt med problematiske formuleringer. Særligt problematisk er ifølge ham, at virksomhederne ikke er forpligtet til at give en borger indsigt i sine data, hvis forespørslen ‘ikke er seriøs’, hvilket i teorien åbner for, at virksomheden helt selv kan definere, hvornår en forespørgsel er seriøs.

På den anden sider er virksomhederne også imod forslaget og begrunder modviljen med, at selve loven indikerer, at den er gal med amerikanske virksomheders omgang med private data skriver Version2.

Det kan skade amerikanske virksomheders omdømme, og derfor opfordrer e-handelsgruppen NetChoice de amerikanske politikere til først at foretage en cost-benefit-analyse af lovforslagets indvirkning på amerikanske virksomheder.