Amerikansk økonomi er ved at komme sig

Sådan lyder meldingen fra den anerkendte amerikanske cheføkonom Gail Fosler fra den private organisation The Conference

Board, som er et internationalt netværk af store koncerner med hovedvægten lagt i USA, men hvor en række store danske virksomheder

også deltager.


I fredags var vejen lagt fordi Danmark, hvor Gail Fosler ved et arrangement i Nykredit gjorde rede for sine

tanker om den økonomiske udvikling på den anden side af atlanten i det næste års tid.


Og Gail Fosler

lægger det optimistiske syn for dagen. Den gennemsnitlige vækst kommer i år op på 1,3 pct. i USA, og det er

tilsyneladende specielt i 2. halvår, der kommer gang i hjulene.


Målt fra 4. kvartal sidste år og til 4.kvartal

i år regner Gail Fosler med en vækst på 2,6 pct.


Derved synes USA tilbage på sporet efter et mindre dyk

sidste år. Men Gail Fosler lagde ikke skjul på, at verden har ændret sig efter 11. september. Prognoserne er mere

usikre, men hvis de kommer til at holde stik, er det godt nyt for de danske virksomheder.


Gail Fosler regner med en fortsat stærk

dollar, og hvis væksten i USA også kommer op i omdrejninger, stiger muligheder for eksport betydeligt.


I Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, AE, tror man da også på en snarlig bedring af den danske økonomi, som for tiden mere eller mindre

ligger i dvale.


Dansk økonomi vil atter kommer op i gear i løbet af sommeren og efteråret, lyder det i den

seneste prognose fra AE.


Samlet vil væksten i 2002 blive på 1,3 pct. mod 1,1 pct. sidste år, lyder fra AE.