Amerikansk jobrapport skuffer fælt – kun 20.000 nye job i februar

Der blev skabt langt færre amerikanske job end ventet i februar. Det viser den seneste jobrapport fra USA.

Jobrapporten er en af de vigtigste pejlemærker for amerikansk økonomi og dermed for de finansielle markeder Fold sammen
Læs mere
Foto: JEFF KOWALSKY

Det amerikanske jobmarked ser ud til at have tabt pusten.

Samlet blev der kun skabt 20.000 job uden for landbruget i USA i februar, hvilket var langt værre end ventet, da økonomer adspurgt af Bloomberg havde ventet 180.000 nye amerikanske job.

Den amerikanske jobrapport viser også, at arbejdsløsheden faldt med 0,2 procentpoint til 3,8 pct. Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes dog især afslutningen af den delvise regeringsnedlukning i januar, hvor nogle af de offentligt ansatte talte med som ledige. Men de offentligt ansatte er nu tilbage i arbejde, hvilket er med til at trække arbejdsløshedsprocenten ned igen.

Jobrapporten fra USA bliver ofte betegnet som »kongen af nøgletal«, da tallet tager temperaturen på arbejdsmarkedet i verdens største økonomi.

Senioranalytiker i Danske Bank Mikael Milhøj opforderer dog til, at man ikke overfortolker den seneste jobrapport.

»Selvom så svag beskæftigelsesvækst kun er sket sjældent i det her opsving, så oplevede vi noget tilsvarende både i maj 2016 og september 2017. Ser man over de eneste tre måneder, så er beskæftigelsesvæksten stadig på cirka 190.000 om måneden. Den svage stigning i februar gør nok delvist op for, at december og januar var meget stærke,«, skriver Mikael Milhøj i en kommentar til jobrapporten, hvor han også skriver, at den amerikanske økonomi overordnet set er i fin form.

Stigende lønninger

Jobrapporten for februar viser også, at de amerikanske lønninger er steget med 3,4 pct. det seneste år, hvilket er de højeste stigninger i det nuværende opsving.

»Der har været stor fokus på den afdæmpede lønvækst i det her opsving, men der er også tegn på, at der er ved at komme mere gang i den. Lønvæksten er godt nok ikke så høj som tidligere, men det skyldes også faktorer som svagere produktivitetsvækst og lavere inflation. Nu hvor arbejdsmarkedet er blevet en hel del strammere, så ses det også, at lønnen stiger lidt kraftigere,« forklarer Mikael Milhøj.

Udviklingen i de amerikanske lønningerne er også et af de forhold, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, lægger meget vægt på, når de skal fastsætte renteniveauet.

»Meget har ellers længe tydet på, at finanskrisens granatchok har betydet, at jobsikkerhed vejede tungere for mange lønmodtagere end lønfest. Får vi nu en lønfest, kan det betyde, at den amerikanske forbundsbank (Fed) vil trykke flere gange på renteknappen,« siger Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar til tallene.