Amerikansk forbrugertillid skuffer fælt

Analytikere overrasket over markant fald i den amerikanske forbrugertillid.

Den foreløbige opgørelse af University of Michigans indikator for forbrugertilliden i august viste et overraskende faldt til 63,2 fra 66,0 måneden før.

Det var markant lavere end ventet, idet medianen af estimater fra 60 analytikere, som Bloomberg News havde spurgt inden, pegede på et indeks på 69,0. Og da estimaterne lå spredt fra 64,0 til 75,0, var den faktiske værdi lavere end det laveste analytiker-estimat. Gennemsnittet lå på 68,9.

Universitetets indikator konstrueres ved at spørge forbrugere om både deres nuværende økonomiske situation og deres forventninger til fremtiden.

RB-Børsen