Kaffe, sukker, kobber, olie og naturgas – næsten ingen råvarer er undsluppet de store prisstigninger, der er kommet i kølvandet på genåbningen efter coronapandemien.
Berlingske har her samlet en liste over nogle af de varer, der har rykket sig mest på verdensmarkedet i år.
Men her er nogle brede tendenser:
Det er ikke mindst energipriserne, som tonser i vejret, altså kul, olie, naturgas og benzin. Elektricitet, gas og fjernvarm vejer godt 5 procent i det danske forbrugerprisindeks, altså inflationen, mens benzin vejer knap 2 procent
Det er også industrimetallerne, som især stiger kraftigt, for eksempel kobber og aluminium, som også kaldes supermetaller, fordi de anvendes bredt i industrien. De påvirker inflationen indirekte.
Sjovt nok er der ikke fest i guldprisen, som sammen med sølvprisen er faldet både i den seneste måned og det seneste år. Guldprisen stiger især, når der er er uro og krise både politisk og økonomisk. Guld- og sølvpriser betyder ikke så meget for inflationen.
Og så er der jo fødevarepriserne. Også her er der brede stigninger. Mange vil måske hæfte sig ved, at kaffeprisen er steget med over 50 procent på et år. Nørder vil interessere sig for, at eksempelvis kaffe vejer 0,41 procent i vores forbrugerpriser ifølge Danmarks Statistik. Kraftigt stigende kaffepriser kan altså mærkes.
Alle vægtene i forbrugerprisindekset kan findes hos Danmarks Statistik.