Alfa Laval på ny hænder

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det internationale investeringsselskab Industri Kapital underskrev i går en aftale om at købe Alfa Laval-gruppen af den

svenske ejer Tetra Laval.


I Tetra Laval indgår de tre selvstændige industrigrupper Tetra Pak, Alfa Laval og Alfa

Laval Agri, men Alfa Laval Agri forbliver en del af Tetra Laval.


De nye ejere venter, at Alfa Laval-koncernen bliver børsnoteret

inden for fem år.



Seks danskeKøbet omfatter dermed også Alfa Lavals seks danske datterselskaber, der samlet

beskæftiger godt 1.100 medarbejdere og omsætter 1,8 mia. kr.


En meget stor del af koncernens aktiviteter i Danmark

er produktion, og godt 75 procent af omsætningen er eksport.


Alfa Laval har i Danmark produktion af dekantercentrifuger

og vandbehandlingsudstyr med 400 medarbejdere på fabrikken i Søborg og af pumper, ventiler og komponenter i rustfrit

stål til fødevareindustrien og medicinalindustrien på fabrikken i Kolding med 450 medarbejdere samt en produktion

af udstyr til bryggerier ligeledes i Søborg.


Derudover varetages salg, markedsføring og kundeservice af koncernens samlede

produktprogram af Alfa Laval A/S fra centre i Vejen og Rødovre.


Tetra Laval overtog Alfa Laval i 1991 og har i de mellemliggende

år teknologisk udviklet og markedsmæssigt styrket Alfa Laval blandt andet gennem en serie opkøb af konkurrenter

og komplementære selskaber, så Alfa Laval i dag er er markedsleder i verden på koncernens tre forretningsområder

centrifugal separering, varmetransmission og håndtering af væsker.


- Vi er glade for, at salget af Alfa Laval er

på plads, siger administrerende direktør John V. Petersen, Alfa Laval A/S.


- Industri Kapital har klart signaleret,

at målet er fortsat at udvikle Alfa Laval inden for vore tre kerneteknologier og sikre vores position som førende i verden

inden for procesudstyr.


- Derfor forventer vi ikke, at Industri Kapitals overtagelse af Alfa Laval-gruppen får ændringer

for de danske selskaber, tilføjer han.


Udskillelsen af Alfa Laval vil ifølge John V. Petersen samtidig indebære en

stærkere fokusering på kerneområderne og dermed en øget indsats for at udvikle og levere de bedste produkter,

systemer og service til kunderne.


- Vi har se seneste år drejet virksomheden fra at være en overvejende teknologidrevet

komponentleverandør til nu også at fokusere på markedsorienterede løsninger i tæt dialog med kunderne.

Den udvikling vil de nye ejere støtte, siger han.



Kendt navnAlfa Laval-navnet ses som et stort aktiv og det beholdes

derfor også efter Industri Kapitals overtagelse, mens Tetra Laval for at undgå navneforvekslinger nu ændrer Alfa

Laval Agris navn til DeLaval.


Efter frasalget har Tetra Laval de tre selskaber Tetra Pak, Tetra Pak Hoyer og DeLaval i Danmark.


-

Navnet DeLaval skal sikre mod forviklinger med det tidligere søsterselskab Alfa Laval, og samtidig fører det nye navn

direkte tilbage til grundlæggeren af den nu verdensomspændende virksomhed, Gustav de Laval, som for mere en 117 år

siden opfandt den kontinuerlige centrifuge og senere malkemaskinen, siger adm. direktør Peer Justesen, DeLaval A/S.


DeLaval

leverer malkemaskiner og udstyr til behandling af mælk til landmænd og mejerier. DeLaval har samtidig lagt en ny strategi,

der sigter på mælkeproduktion generelt herunder på optimering af produktivitet og kvalitet gennem at tilbyde kunderne

rådgivning og viden på området.


Det endelige køb er godkendt af relevante myndigheder, herunder EU. Købsprisen

er ikke oplyst.



Skal udviklesTetra Laval beholder en minoritetsintersse i Alfa Laval. Industri Kapital har samtidig erklæret,

at målet er at udvikle selskabet til et af verdens førende selskaber inden for procesteknologi med det sigte at børsintroducere

Alfa Laval inden for fem år.


Samlet beskæftiger Alfa Laval-koncernen 11.100 medarbejdere og er aktiv i 95 lande.

Omsætningen i 1999 udgjorde 11 mia. kr.


Tetra Laval har efter frasalget tre selskaber i Danmark, Tetra Pak, DeLaval og

Tetra Pak Hoyer. De tre selskaber er markedsledere på deres respektive områder. De er navnlig fokuseret på produktion

og distribution af flydende fødevarer. Tetra Laval har 25.000 medarbejdere i 100 lande.


Industri Kapital er et førende

europæisk investeringsselskab, der råder over en kapital på over 2,5 mia. euro. Siden 1989 har Industri Kapital investeret

i 37 europæiske selskaber i forskellige industrier.


Industri Kapital ejes af store nordiske, europæiske og amerikanske institutionelle

investorer som pensionsfonde, investerings- og forsikringsselskaber.