Aldrig set før: Britisk økonomi skrumper med en femtedel i april

Britisk økonomi skrumpede med en femtedel i april, og aktiviteten er nu 25 procent lavere end i februar. Det er alle sektorer, der er ramt, og det bliver kun meget langsomt bedre. Storbritannien risikerer at få den største coronaøretæve i Europa.

Britisk økonomi fik historiske hug i april, viser nye tal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Neil Hall/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi vidste, at det ville blive slemt. Men de seneste tal for britisk økonomi overgår alt, hvad vi har set fra en udviklet økonomi i fredstid. Efter en al for langsom nedlukning i marts blev der taget hårdt fat i slutningen af marts med nedlukning af al ikkekritisk aktivitet og noget, der nærmer sig et udgangsforbud.

Resultatet er nu synligt. Aktiviteten faldt med en femtedel i britisk økonomi i april. Det kommer vel at mærke efter et stort fald i marts. Dermed er aktiviteten nede med en fjerdedel siden februar og er tilbage på niveauet i 2002.

Selv om det naturligvis er midlertidigt, siger det noget om, hvilken økonomisk pris Storbritannien – ud over de mange yderligere døde – betaler for at have lukket for sent ned.

Det er ikke overraskende servicesektoren, der står for den største del af faldet. Det er den største del af britisk økonomi, men også den del, der bliver hårdest ramt, når forbrugerne bliver lukket inde. Det gælder alt fra gå ud-steder til undervisning.

Men Storbritannien har også lukket for ikkeessentielle butikker. Det vil sige, at den voldsomme danske (og svenske) gør det selv-aktivitet under nedlukningen ikke har fundet sted i det britiske: Byggecentre er ikke essentiel virksomhed.

Det store fald skyldes også, at den britiske regering lukkede de fleste byggepladser – byggeaktiviteten var i april næsten halveret i forhold til året før. Industriens produktion lå 25 procent lavere. Omkring en fjerdedel af faldet i april skyldes de to sektorer. Ingen af de sektorer blev lukket herhjemme.

Hvis man ser på økonomien fra forbrugssiden, så er husholdningerne blevet forhindret i at bruge penge på ting, der udgør 22 procent af det samlede forbrug. Så har man nok brugt lidt flere penge andre steder, men på trods af nye ordninger for lønkompensation må man også forvente, at mange briter har forberedt sig på en mørk fremtid og dermed holdt endnu mere igen med forbruget, end den lavere indkomst alene skulle berettige til. Det kan man blandt andet se, ved at husholdningernes gæld faldt kraftigt i april. Bilsalget lå i februar på knap 200.000 og i april på 4.300.

Det bliver kun langsomt bedre

Storbritannien har påbegyndt en langsom og haltende genåbning, og selv om april også udgør bunden i britisk økonomi, vil det i begyndelsen kun langsomt komme til at gå fremad. Restauranter og pubber åbner ikke foreløbigt, og regeringen er under massivt pres for at slække på den tometersregel i det offentlige rum, som vi herhjemme har reduceret til én meter.

OECD vurderede i den seneste prognose, at faldet i britisk økonomi i år vil blive på over 11 procent og dermed på linje med de hårdest ramte lande i Sydeuropa. Men det kan blive meget værre endnu, da det virker mindre sikkert, at der er styr på smittespredningen på den britiske ø sammenlignet med omkring Middelhavet. Det kan også få betydning for, om briterne kommer med i en europæisk grænseåbning. De er hverken medlem af EU eller Schengen.

Storbritannien kan vise sig at få det største fald blandt de europæiske lande.

Og så har vi ikke engang talt om Brexit.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør