Aktiemarkedet har fældet dom over Kamala Harris – og det ødelægger Trumps talepapir

Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, har nu fremlagt nogle få økonomiske punkter i et program, der aldrig bliver til andet end brede penselstrøg. Hendes fokus på erhvervslivets prissætning har fået flere op i det røde felt. Er det ren kommunisme? Aktiemarkedet har fældet dommen. 

Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, forsøger at tørre ansvaret for inflationen af på erhvervslivet. Der kommer ingen ny økonomisk plan fra Harris. Arkivfoto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Da aktiemarkedet var badet i rødt i begyndelsen af august, var der en ældre herre i Florida, som fik travlt på de sociale medier.

»AKTIEMARKEDERNE KOLLAPSER. JEG SAGDE DET!!! KAMALA ANER IKKE, HVAD HUN LAVER. BIDEN SOVER. ALT SKYLDES UDUELIG LEDELSE!«