Aktiefinansieret forskning får dumpekarakter

Læs mere
Fold sammen
Selvom et nyt lovforslag fra regeringen burde styrke vidensudvekslingen mellem universiteterne og erhvervslivet, så vil det

få den stik modsatte effekt, lyder det fra flere kritikere.



- I modsætning til tidligere er det forsvindende få

af universiteternes forskningsresultater, der i dag bliver omsat til praksis i nye virksomheder, siger administrerende direktør

Jesper Zeuthen fra BankInvest. Han forudser, at den udvikling vil fortsætte, hvis regeringens nye lovforslag vedtages. Bankinvest

forvalter investeringsforeninger og venturefonde, og har gennem fem år behandlet over 1100 projektforslag.

Bred opbakning

Regeringens

lovforslag, der blev fremsat i onsdags, har bred opbakning på Christiansborg. Forslaget skal bl.a. gøre det muligt for

universiteterne at danne aktieselskaber, som kan tjene penge på universiteternes forskning. Den mulighed har DTU, som er Danmarks

eneste selvejende universitet, haft i flere år. Det har dog ikke betydet, at der kom mere forskning ud til erhvervslivet. Snarere

tværtimod, siger Jesper Zeuthen.



- Resultatet er efter alt at dømme, at der sker meget mindre teknologioverførsel.

Vi har reelt ikke modtaget et eneste projektforslag fra universitetsverdenen efter at universiteterne og ikke forskerne med den ny

universitetslov fik rettighederne til forskningen, siger han.



Også adm. dir. Poul Ernst Rasmussen fra forsknings og innovationsmiljøet NOVI

er betænkelig ved regeringens nye lov:



- Den vigtigste udfordring for den ny lov er, at den ikke kommer til at virke begrænsende

på universiteternes muligheder, siger han.



Poul Ernst Rasmussen peger på, at hvis universiteter har aktiemajoritet, vil

de næppe være i stand til at tiltrække privat kapital til opstartsprojekter.



- Det er sundt, at forskningsbevillinger

i et vist omfang er afhængige af, at man evner at kommercialisere forskningen. Jeg har fuld respekt for universiteternes evne

til at forske og undervise, men der skal andre kræfter til, når forskningen skal kommercialiseres, siger han.



Med

den nu fire år gamle universitetslov er det universiteterne og ikke forskerne, der ejer den forskning, som bliver produceret

på universiteterne. Det kan nemlig virke demotiverende for forskernes lyst til at bruge forskningen i nye virksomheder, og dermed

kommer der mindre forskning ud til erhvervslivet. Frygten er, at universiteterne ikke som tidligere offentliggør deres forskning,

men i stedet patenterer den. Med universiteternes manglende forretningserfaring risikerer man nemlig, at patenterne kommer til at

samle støv på universiteterne.

Mangler erfaring- Universiteterne er ikke professionelle nok og kan ikke overskue

at kommercialisere deres forskning. Det er der ikke noget mærkeligt i, siger BankInvests Jesper Zeuthen, der henviser tilat

universiteternes opgave er at forske og undervise men ikke at gøre forretning.



Når den manglende erfaring direkte

kan modvirke overførslen fra universitet til erhverslivet, så skyldes det, at universiteterne kun sjældent selv

vil kunne overskue, om der er et marked for opfindelserne. Den enkelte forsker har dermed bedre muligheder for at føre sin

opfindelse ud i erhvervslivet, hvis det ikke er universiteterne, der kan skal beslutte, om opfindelsen er værd at patentere.



-

Forslagene drukner i flere bureaukratiske led på universiteterne. Regeringen ville gøre klogt i at tage den del af universitetsloven

af bordet, råder Jesper Zeuthen.