Aids-manual skal hjælpe virksomheder

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For danske virksomheder, der har medarbejdere i Afrika, er hiv og aids en del af hverdagen. Og det koster. Alene på det afrikanske

kontinent er der 26 millioner smittede. Det betyder, at en stor del af den arbejdsdygtige befolkning er smittet, og der følger

derfor også ekstra udgifter for virksomhederne til fravær på grund af sygdom eller begravelse og ikke mindst behandling

af sygdommen.



Dansk Industri og AIDS-Fondet udgiver derfor i dag en fælles vejledning om hiv og aids til de danske virksomheder.

Manualen indeholder praktiske forslag til virksomhedsstrategi for hiv/aids.

Aids-strategi- Vi har ønsket at skabe

et værktøj, der kan spare virksomhederne for store menneskelige og økonomiske omkostninger, der kan følge

af hiv/aids. Derudover er det også et samfundsmæssigt problem, og mange virksomheder vil gerne gøre en forskel,

siger afsætningspolitik chef Henriette Søltoft fra Dansk Industri.



AIDS-fondets direktør Henriette Laursen

er ikke i tvivl om, at det i fremtiden også bliver relevant at forholde sig til sygdommen i Rusland og de østeuropæiske

lande.

Breder sig- I Østeuropa stiger antallet aids- og hiv-ramte mere end noget andet sted i verden. Med den statistik

er der nu ikke tvivl om, at det kommer det til at betyde noget for økonomien, hvis vi ikke gør noget, forklarer AIDS-fondets

direktør.



Hun opfordrer derfor til, at virksomheder, der opererer uden for Vesteuropa og Nordamerika, forholder sig til

problematikken.



- Det er gået så galt, fordi man ikke turde tale højt om det. Vi er kommet for 12 år

for sent i Afrika. Og der er ingen grund til også at blive forsinket ti år i Østeuropa. Så det er nu, der

skal handles, fastslår AIDS-Fondets direktør.



På internationalt plan er der allerede flere virksomheder, der

arbejder med hiv og aids i virksomhederne. De kan f.eks. have formuleret en egentlig politik eller lave kurser og forbyggende programmer

for virksomheder.



I Danmark har den danske virksomhed Kjaer Group A/S, der er et Svendborg-baseret holdingselskab beskæftiget

sig en del med hiv og aids. De udbyder transportløsninger i en række udviklingslande via et netværk af datterselskaber,

agenter og partnere primært på det afrikanske kontinent. De har dagligt aids og hiv tæt inde på livet og har

også været med til at udarbejde manualen.



- Der er en uoverskuelig mængde af information på markedet

om hiv og aids. Der er mange aktører på banen, der mener noget forskelligt, og i de aktuelle lande er der også

forskellige regelsæt, som virksomheder skal forholde sig til. Manualen er baseret på erfaringer og er derfor en genvej,

siger Palle Maschoreck, der er life manager hos Kjaer Group.

Støtte til programmerDanske virksomheder med aktiviteter

i udviklingslande kan allerede nu gennem flere af Danidas programmer søge støtte til at indføre aids- og hivprogrammer

på arbejdspladserne.