Aftale sikrer flere indvandrere arbejde

Læs mere
Fold sammen
En ny integrationsaftale skal sikre, at flere nydanskere får foden indenfor på en arbejdsplads. Nu stilles der nemlig

krav til nydanskeren om at påbegynde et forløb, der sigter mod fastansættelse.


Regeringen kunne i fredags

stolt diske op med en integrationsaftale, indgået mellem regeringen og LO, DA og Kommunernes Landsforening, da debatoplægget

"Flere i arbejde" blev præsenteret.


Aftalen sikrer, at nydanskere og tunge kontanthjælpsmodtagere indgår

i en plan, der skal ende med et reelt job. I dag kommer de arbejdsløse tit i forskellige virksomhedsordninger og bagefter er

de lige vidt.


Nu bliver der med det samme lavet en klokkeklar handlingsplan - og integrationen bliver så inddelt i to faser.




I den første kommer nydanskeren eller kontanthjælpsmodtageren i virksomhedspraktik i op til 26 uger.


Her

afklares de faglige kompetencer og virksomheden finder ud af, hvilket job, den enkelte senere kan bestride. Her får den ledige

den ydelse vedkommende er på i forvejen.


I anden fase, som er en slags oplæring, der kan vare op til 13 uger, betaler

virksomheden for de timer personen lægger i virksomheden.


- Det offentlige betaler så for den nødvendige

opkvalificering. Og til sidst ender vedkommende så i en reel ansættelse.



Regering betaler

Virksomheden og den

enkelte ved altså på forhånd, hvad målet er med introduktionsforløbet.


Og målet er altså

en fast-ansættelse, så hurtigt som muligt.


- Med aftalen har arbejdsmarkedets parter påtaget sig et ansvar

for at anvise løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer den enkelte ordinær ansættelse kombineret med en

reel opkvalificering, siger arbejdskraftchef Tina Voldby, DA.


Regeringen har tidligere foreslået, at nydanskere skulle

arbejde gratis i op til et år. Men det skabte så stor ravage - at det hurtigt blev taget af bordet.


- Og det er

LO yderst tilfreds med. LO har også lagt vægt på, at tillidsrepræsentanten er en aktiv medspiller i integrationsforløbet.


-

Hvis vi for alvor skal have flygtninge integreret på arbejdsmarkedet, så kræver det selvfølgelig også

nogle økonomiske ressourcer til bl.a. danskundervisningen og opkvalificering. Dem forventer vi, at regeringen og kommunerne

vil levere.


- Det er jo en investering i fremtiden, som de får tilbage, fastslår LO-formand Hans Jensen.


Og

det er regeringen indstillet på. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger:


- Arbejder den enkelte

tre dage på virksomheden, så betaler arbejdsgiveren for det - og det offentlige betaler så for de to dage vedkommende

f.eks får danskundervisning.



Fjernet barriererClaus Hjort Frederiksen har kæmpet for at fjerne to barrierer

i integrationen.


Nemlig arbejdsgivernes be-svær med de nuværende 18-20 forskellige ordninger - og så lønmodtagernes

frygt for, at nydanskerne skulle være løntrykkere.


- Med 18-20 ordninger, så står specielt de små

og mellemstore virksomheder af. De har ikke tid til at mødes med konsulenter fra AF, konsulenter fra kommunen og andre steder.

De har travlt med at producere. Og lønmodtagerne har været nervøse for, at regeringen vil skabe et korps af løntrykkere. Derfor

har vi fundet den nye model, siger Claus Hjort Frederiksen, der mener, at det er et gennembrud, at parterne tager et medansvar for integrationen.

Og selvironisk siger han:


- Jeg har fundet ud af i min korte periode som minister, at man godt kan skyde en hvid pil efter at

lovgive os ud af det her. Styrken er, at parterne er med.


Og hvis nydanskere får den samme beskæftigelsesfrekvens,

som danskere, så vil 50.000 flere komme i arbejde.