Gårsdagens aftale om nye overenskomster for blandt andet undervisere på gymnasier og erhvervsskoler gør det svært for de i forvejen pressede folkeskolelærere at afvise kommunernes krav om også at ændre deres arbejdstidsaftale.
Det vurderer arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Mikkel Mailand.»Nu har gymnasielærerne bøjet sig og er gået med til at fjerne deres faste arbejdstidsaftale mod at få noget mere i løn. Dermed er ét af de sidste argumenter for folkeskolelærernes forsvar for deres særlige arbejdstidsaftale sat yderligere under pres. Nu må man formode, at de vil blive præsenteret for en lignende model af kommunerne, hvor lærerne også får en kompensation af en art,« siger han og tilføjer, at baglandet i Danmarks Lærerforening formentlig længe har indstillet sig på, at reglerne vil blive ændret, om ikke andet med et lovindgreb.Netop de særlige arbejdstidsregler på hele undervisningsområdet har i mange år været anset som et dogme, det har været nærmest umuligt at ændre på. Når det nu lykkes, skyldes det, at der både er politisk konsensus om det på Christiansborg og en optimal folkestemning til at ændre på reglerne. Men det viser også, at den socialdemokratisk ledede regering for alvor har sat sig for at ændre den offentlige sektor.Man kan sige, at overenskomstforhandlingerne foreløbig viser, at hvis de offentlige arbejdsgivere prioriterer en ændring meget højt, forbereder forløbet grundigt og kompenserer for det, så er det muligt at få ændret afgørende på aftaler, som enkelte faggrupper opfatter som hjerteblod,« siger han.
Den danske model overlever
Han mener dog, det er for tidligt at dømme fagbevægelsens rolle ude, for selv om deres arbejdstidsaftaler nu giver rektorerne mulighed for frit at tilrettelægge deres arbejdstid, har finansministeren samtidig givet dem en række indrømmelser.
For det første har ministeren helt opgivet at afskaffe den særlige lønreguleringsordning, som betyder, at de offentlige ansatte stadig har en garanti for, at deres løn følger udviklingen i den private sektor. For det andet opgav han allerede i sidste uge et hovedkrav om at hæve pensionsalderen for 10.000 tjenestemænd i Kriminalforsorgen og Forsvaret, og endelig har han forpligtet sig til at forbedre tilliden og trygheden for de statsansatte ude på de enkelte arbejdspladser.Topforhandler for de statsansatte, Flemming Vinther, er da også tilfreds.»Vi vidste, at det ville blive en smal ramme. Men vi har formået at bevare reguleringsordningen, og det vigtigste for vores medlemmer er en forsikring om, at de bliver rustet til at kunne få et nyt job, hvis de bliver fyret. Derfor er det også afgørende, at vi har fået en aftale om forbedret kompetenceudvikling,« siger han.