Ændret ansvarfordeling har kun symbolsk betydning

Ansvar. Siden april i år har arbejdsgivere kunnet slippe for bødeforlæg, hvis medarbejderen er skyld i overtrædelsen af sikkerhedsbestemmelser. Foreløbig er det dog kun sket i ganske få tilfælde.

Indtil 26. april 2006 blev arbejdsgiveren altid straffet med bøde, hvis myndighederne opdagede en alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven, også selvom en medarbejder uden arbejdsgiverens vidende havde sløset med sikkerheden.

Men en ændring i loven betyder, at at arbejdsgiveren nu kan slippe for det såkaldte objektive ansvar og gå fri for straf, hvis det kan bevises, at medarbejderen alene er skyld i overtrædelsen.

- Arbejdsgiveren skal fortsat overholde alle arbejdsmiljølovens bestemmelser, som indeholder skrappe krav om, at medarbejderne skal være ordentligt informeret og instrueret, og at arbejdsgiveren skal stille det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed. Men har arbejdsgiveren overholdt disse krav, vil han nu kunne slippe for straf, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Charlotte Skjoldager.

Foreløbig er de nye regler dog stort set ikke blevet brugt. Ingen medarbejdere er foreløbig blevet idømt bøder for at have fiflet med sikkerheden. Samtidig kan det antal arbejdsgivere, som er sluppet for et bødeforlæg med henvisning til, at det alene var medarbejderens fejl, at sikkerheden ikke var overholdt, tælles på en hånd, oplyser Charlotte Skjoldager.

- Når de nye regler kun er benyttet i begrænset omfang, skyldes det først og fremmest, at der er tale om en meget ny bestemmelse, som vi først skal til at finde ud af, hvordan vi bruger. Den slags tager lidt tid, siger Charlotte Skjoldager, der samtidig understreger, at Arbejdstilsynet ikke rejser straffesag hos medarbejdere, som har været ude for en ulykke, selvom de selv måtte være skyld i det.

- Har man mistet en finger, er det straf nok i sig selv, siger Charlotte Skjoldager.

Hun mener, at de ændrede regler har en præventiv effekt på medarbejderne.

- Når medarbejderne ved, at de risikerer en højere straf, vil de også blive mere agtpågivende, mener Charlotte Skjoldager.

Det er regionschef hos JoblivDanmark ikke enig i. Han mener, at ændringerne i reglerne om objektivt ansvar først og fremmest er en symbolsk øvelse, som ikke har ret meget med praktisk ansvar at gøre.

- Jeg tror ikke loven får nogen særlig effekt. Hvis arbejdsgiveren skal gå fri for straf, kræver det, at man i virksomheden har udført et stort stykke papirarbejde for at kunne dokumentere, at alle medarbejdere med navns nævnelse er instrueret på behørig vis. Sådan foregår sikkerhedsarbejdet sjældent i praksis ude i virksomhederne, siger Jakob Ugelvig Christiansen.