____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ledernes Hovedorganisation mener, at virksomhederne skal være bedre til at fastholde de erfarne medarbejdere. For de grå

gulds erfaring og viden kan sikre en vellykket integration.


Det siger formand for Lederne Svend Askær efter en ny undersøgelse fastslår,

at ledere, der er ansat i virksomheder med mange nydanske medarbejdere, ikke oplever samme barrierer i forhold til integration, som ledere

i virksomheder uden nydanskere på lønningslisten.


- Det ligger lige til højrebenet at skabe en mentorordning,

hvor det ikke så guldbelagte grå guld ville få en vigtig mission. Deres erfaring og viden om virksomhedens kultur

og traditioner gør, at nydanskerne kan få den rette entre på arbejdsmarkedet, siger han.


Undersøgelsen

viser, at især de store virksomheder har fået styr på integrationsarbejdet. Men i mange mindre virksomheder ser

det anderledes ud. For 40 procent af de danske ledere arbejder i dag på virksomheder, hvor der ikke er ansat nydanske medarbejdere.

Det drejer sig især om mindre virksomheder uden for de større byer.

Få ansøgere- I nogle af de

virksomheder handler det dybest set om, at der ikke er så mange potentielle ansøgere. Og vi tror ikke på kvoteordninger,

fordi det vil blive negativt. Du er kun ansat her, fordi vi skal have sådan én som dig, siger Svend Askær, der

dog mener, at virksomhederne selv kan være lidt mere aktive.


- Hvis en virksomheder gerne vil ansætte nydanskere

kan den henvende sig til kommunen eller AF. Det er ikke umuligt. Men det er klart, at hvis man sætter sig tilbage og dybest

set ikke vil, så er det ikke svært at undgå at ansætte nydanskere, fortsætter han.


Ledere fra virksomheder,

hvor man ikke har nydanskere ansat, forklarer, at de meget sjældent får ansøgninger fra folk med anden etnisk baggrund,

og når det sker, så er ansøgerne ikke kvalificerede.


Det kan adm. direktør fra Unimerco Group A/S i

Herning, Kenneth Iversen, skrive under på. Virksomheden har ellers både irakere, iranere, irere, syrere, svenskere, tyskere,

englændere og amerikanere ansat.

Holdningsændring- Det er mærkeligt at høre, at vi ikke vil ansætte

nydanskere, når de reelt ikke eksisterer i vores område. Vi kan jo ikke bortføre dem fra København, Odense

og Århus. Vi har ikke noget problem med sproget - vi er ligeglade om de kan engelsk, tysk eller dansk. Derfor bliver jeg irriteret over,

at det hele tiden postuleres, at virksomhederne ikke vil integrere indvandrerne. Det er nemlig ikke et retvisende billede, siger Kenneth Iversen,

der pointerer, at han maksimalt har set et billede af højtuddannede nydanskere i avisen.


Svend Askær peger på,

at der skal holdningsændringer til, hvis integrationsarbejdet skal komme godt fra start i flere virksomheder. Lederne efterlyser

mere erfaringsudveksling og fokus på de gode historier om vellykket integration. Netop derfor har Ledernes Hovedorganisation

det seneste år udgivet flere publikationer med praktiske ledelseserfaringer om integration. Og kører arrangementer om

mangfoldighedsledelse.


- I hver eneste udgave af vores blad Lederne har vi en positiv historie om, hvordan integrationen tackles.

Vi tror på det gode eksempel, oplysning og forklaringer. Det handler om at få ændret holdninger, siger Svend Askær.