Ægtefæller uden job et problem

Læs mere
Fold sammen
Mange veluddannede finder nye udfordringer i en af de efterhånden mange teknologivirksomheder i Sønderjylland eller i

en offentlig stilling i området, men hvis ægtefællen ikke får noget job, truer opsigelsen efter kort tid.



Derfor

ønsker direktør Troels Birkedal fra en af de højteknologiske virksomheder, Mærsk Data Defence A/S i Sønderborg,

at der oprettes en fælles kompetencebank, hvor tilflyttende ægtefæller kan gøre opmærksom på deres

kvalifikationer og aktuelle behov for beskæftigelse, så de kan synliggøre sig i kampen om de ledige job i området.



-

Vi må fokusere på familiernes helhedssituation. Området er attraktivt hvad angår fritids- og kulturtilbud,

men der mangler ofte jobtilbud til de ægtefæller, der ikke er beskæftiget inden for det tekniske område, siger Troels

Birkedal.



Han er ansvarlig for et personale på 150 medarbejdere og har erfaret, at manglende beskæftigelse til ægtefællen

er den primære årsag til, at ellers tilfredse ansatte siger op. Derfor mener han, at der må gøres mere for

at tilgodese behovene hos de familier, der allerede er flyttet til området, så de ikke vælger at bryde op igen.



-

Slægtskabet og den geografiske nærhed mellem virksomhederne i en kompetenceklynge, for eksempel mechatronics-virksomhederne

i Sønderborg-området, er gode, og det kan udnyttes ved deling af viden og ressourcer. På samme måde bør

virksomhederne gå sammen om at beskæftige ledige ægtefæller og derved medvirke til at fastholde de tilflyttende familier,

siger Troels Birkedal.



Han har sendt en skriftlig henvendelse til virksomhedsledere og offentlige chefer om et netværkssamarbejde,

der kan resultere i en kompetencebank.