Advokat: Stadig store konsekvenser for sladrehanke

Det vil fortsat være nødvendigt at overveje meget nøje, om man vil sladre om sine medkumpaner i et priskartel.

Foto: Erik Refner. »Skrap tante,« det er ord, som Agnete Gersing bruger om sig selv, når hun skal beskrive, hvad de danske virksomheder og interesseorganisationer tænker om hende. Deres tidligere bagstræberiske opfattelse af f.eks. fusionskontrol har givet en for stor koncentration indenfor visse sektorer til gene for konkurrencen.
Læs mere
Fold sammen

For selv om man kan slippe for at komme i fængsel for en grov kartelsag, så er det forbundet med store omkostninger at være sladrehank, forklarer en af landets førende advokater i konkurrencesager Morten Kofmann fra Kromann Reumert.

»Den, der søger straflempelse, skal være opmærksom på, at man nok bliver straffri, hvis man er den første, der melder sig. Men der er alskens andre ulykker, der regner ned over de pågældende.«

Morten Kofmann henviser til, at man først skal indstille sig på at gøre en betydelig indsats for at hjælpe konkurrencemyndighederne med opklaringen. Derefter kommer man trods straffritagelsen alligevel til at fremstå som en, der har begået økonomisk kriminalitet:

»Man har snydt sine kunder, man vil få skudt i skoene, at man har været drevet af grådighed og man vil utvivlsomt blive sagsøgt af sine kunder. Det er i sig selv tungtvejende sanktioner.«

Alligevel har Morten Kofmann allerede nu mærket en øget interesse for den nye lov fra direktionsgangene rundt om i landet. Men det er også nødvendigt med en forbedring, for kun ganske få karteldeltagere har hidtil meldt sig til konkurrencemyndighederne under det gamle regelsæt.

»Jeg er ikke sikker på, at vi får en flodbølge af anmeldelser på grund af det her. Dertil kommer, at vi ikke ved, hvor mange karteller, der er, og følgelig hvor mange, der går rundt med dårlig samvittighed.«

I det hele taget tvivler Morten Kofmann på, at der vil blive anvendt andet end betingede fængselsstraffe ved konkurrencesager i Danmark.