Aarstidernes frø skal sikre blomstrende forretning

Økologipioneren Aarstiderne får atter massivt overskud. Bekymringen for konkurrencen er lille, og fokus er i dag på planteudvikling snarere end selve dyrkningen.

Søren Ejlersen er en af de to stiftere af Aarstiderne og arbejder stadig med at udvikle produkterne. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Kasser med »redcore-gulerødder« eller »Buddhas hånd«-citroner er en god forretning – i hvert fald hvis man kaster et blik på Aarstidernes årsregnskab for 2017.

For fjerde år i træk oplever madleverandøren en vækst på ca. 20 procent og står igen med en rekordomsætning – denne gang på 672 mio. kroner.

Indholdet af Aarstidernes kasser varierer, som navnet antyder, med sæsonen, men en del af konceptet er et andet udvalg end i køledisken.

Det hele begyndte med en samtale mellem to mænd på en halmballe i 1998, og det banede vejen for de ikoniske grøntsagskasser. Grundlæggerne Thomas Harttung og Søren Ejlersen havde begge grøntsagsprojekter i bagagen, der havde problemer med at flyve.

»Den halmballesnak gik egentligt ud på at sige: Hvordan kan vi fortsætte med det her, når man tænker over det lidt egoistiske projekt,« forklarer Søren Ejlersen 20 år senere.

Han er i dag næstformand i virksomhedens bestyrelse og arbejder med produktudvikling.

Det nye koncept var ikke længere at være to lokale landbrugsprojekter – foretagendet skulle være landsdækkende. Aarstiderne var født med produktionsarealer ved Barritskov nær Juelsminde og Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk.

Men resultatet byder også på udfordringer.

Administrerende direktør Annette Hartvig Larsen peger blandt andet på ansvaret for den økologiske produktion.

»Hvis man vokser meget, skal hele økologien følge med. Det er jo ikke et stykke software, der bare kan skaleres – det har store konsekvenser for råvarer og leverandører, når vi vokser. Folk forventer, at vi kommer med deres aftensmad, og vi har samtidig et stort ansvar over for avlerne og de arbejdspladser, vi har skabt,« siger hun.

Halvanden meter høj broccoli

Selv om ansvaret vokser, er strategien ifølge direktøren uændret. Hos Aarstiderne forbliver fokus på langsigtet frem for hurtig vækst, og en mission om at vise forbrugerne sammenhængen fra jord til bord.

Gennem årene er Aarstidernes rolle i den mission dog blevet ændret. Virksomheden har slanket hele processen, og kerneforretningen er i dag koncentreret om planteudvikling og distribution, mens selve kapaciteten til at dyrke grøntsagerne blev solgt fra i 2013. I dag er der to testhaver tilbage.

Vil du hører hele historien bag Aarstiderne? Hør også podcasten »Succes Kriteriet« om med Ane Cortzen:


Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

I dag ser Aarstiderne på frø fra hele verden, men lægger selv kun få af dem i jorden.

For mens produktionen varetages af avlere overalt i Europa, er fokus hos hovedsædet i Humlebæk på udvikling.

De første frø i udviklingshaverne blev plantet i 2001 efter kontakt med en større frøbank i New Mexico.

Ifølge Ejlersen var oplevelsen en øjenåbner, og planteudvikling er i dag en stor del af produktionen.

»Hen ad vejen har vi systematiseret det, og et antal af vores kokke og gartnere koncentrerer sig om at finde de næste sorter til kasserne – og jeg kan jo heller ikke blande mig udenom, fordi det er spændende,« fortæller Søren Ejlersen, inden han følger op med historien om en halvanden meter høj broccoli, der kun har spiselige blade.

Sidenhen har frøsamarbejdet slået rod i Aarstiderne, og den danske detailvirksomhed arbejder i dag sammen med institutioner som Genesis Seeds i Israel og den globale frøbank på Svalbard.

Men mens omsætningen er skudt i vejret, er der også kommet konkurrenter til.

Måltidsmarkedet stiger

Siden aftenen på halmballen i de sene 1990ere er der kun kommet flere udbydere af de såkaldte måltidskasser.

Blandt konkurrenterne på online-detailsalg er virksomheder som Nemlig.com og Retnemt.dk, men andre har også fået økonomiske rygstød i de senere år. Dansk Supermarked opkøbte 80 pct. af det nordjyske måltidskoncept Skagenfood i fjor, og senest gjorde dagligvare­giganten Coop sin entré på markedet i anden halvdel af 2017.

Annette Hartvig Larsen tager dog udfordringen med de mange konkurrenter med sindsro.

»Indtil nu er vi ikke blevet negativt påvirket af det. Vi er faktisk blevet hjulpet, da alle nu ved, hvad en måltidskasse er, så vi ikke skal forklare det mere,« siger hun og tilføjer, at hun stadig ser plads til konkurrence set i lyset af den samlede omsætning i detailhandel.