50 kroner per arbejdsdag for at tage et arbejde

Om det kan betale sig at arbejde er blevet et varmt emne i den aktuelle valgkamp. En del modtagere af kontanthjælp får kun omkring 1.000 kroner om måneden ud af at tage et arbejde. Om det er meget eller lidt, er der delte meninger om.

Foto: HANDOUT

Gevinsten ved at tage et arbejde for et ægtepar med to børn, som begge er på kontanthjælp, er nede på 1.482 kroner om måneden, hvis der ses bort fra omkostninger til transport til og fra arbejde.

Regnes transportomkostninger på 500 kroner med, er det tæt ved 1.000 kroner ekstra, en familie på kontanthjælp med børn får i hånden om måneden, hvis den ene tager et arbejde. Det svarer nogenlunde til 50 kroner per arbejdsdag.

Det viser beregninger, som er udarbejdet af tænketanken Kraka. De tager udgangspunkt i, at den ledige modtager af kontanthjælp får et job, som kaster 22.300 kroner af sig om måneden, hvilket svarer til tæt ved 139 kroner i timen.

Det er dog et godt stykke over de 110 kroner i timen, eller 17.600 kroner om måneden, som mindstelønnen er nede på inden for flere områder, og som i de fleste tilfælde er det mest relevante for modtagere af kontanthjælp, som kommer i arbejde.

Forskningschef Kristian Thor Jakobsen fra Kraka siger, at det især er ægtefæller med børn, hvor begge voksne er på kontanthjælp, som har en begrænset økonomisk fordel ud af at arbejde.

»Det skyldes blandt andet reglerne for modregning. Kommer den ene ægtefælle i arbejde, bliver den anden således modregnet i sin kontanthjælp, hvis indkomsten overstiger ca. 20.000 kroner. Det er først, når ens løn kommer op over ca. 36.000 kroner om måneden, at beløbet stiger nævneværdigt igen, idet kontanthjælpen hos ægtefællen derved er helt aftrappet,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Om tæt ved 1.500 kroner om måneden er meget eller lidt for et ægtepar med to børn, hvis den ene kommer i arbejde, ønsker Kristian Thor Jakobsen ikke at vurdere.

»Det er dog penge i hånden og svarer til en stigning i rådighedsbeløbet på ti til 12 procent. Samtidig er det ikke udelukkende stigningen i indkomst, der er afgørende for, om folk tager et arbejde. Et job giver således noget at stå op til og en social status. Der er også mange, som begynder på et lavt niveau, og så siden og over tid får en større indkomst. Så det lavtlønnede job kan ses som en indgang til arbejdsmarkedet,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Arbejdsmarkedspolitikken er også blevet strammet de senere år, sådan at det er sværere at være arbejdsløs på både dagpenge og kontanthjælp end før uden at blive tvunget til aktivering eller en masse andre ting. Så hverken kontanthjælp eller dagpenge er noget, man frivilligt kan vælge i længere tid.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos vurderer, at der er pæn gevinst ved at komme i job for enlige modtagere af kontanthjælp over 30 år uden børn. De får op mod 5.000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.

»Så her er incitamenterne i orden. Men ses der på et ægtepar på kontanthjælp med to børn, hvor den ene tager et job, er gevinsten ved jobbet blot 600 kroner om måneden efter transportomkostninger. Det er meget lidt, og det vil for nogle indebære, at de fravælger jobbet,« siger Mads Lundby Hansen.

Når gevinsten ikke er større, skyldes det, at der sker modregning i ægtefællens kontanthjælp, når den ene får et job. Desuden skal der betales mere i skat. Men boligstøtten falder også, lige som der kommer udgifter til transport, fagforening og a-kasse.

Ses der på et kontanthjælpsægtepar uden børn, hvor den ene tager et job, er gevinsten ved jobbet blot 1.200 kroner om måneden. Det svarer til 60 kroner per arbejdsdag eller 7,5 kroner i timen. Ses der på kontanthjælp generelt, så er der fornuftige incitamenter til at tage et lavtlønsjob for enlige uden børn og for personer under 30 år, vurderer Cepos.

Ses der derimod på personer over 30 år, som er forsørgere, er gevinsten ved et lavtlønsjob ofte omkring 1.000 kroner om måneden. Det er en lille jobgevinst, og det indebærer, at nogle kontanthjælpsmodtagere ikke søger ledige job. I stedet går jobbene til de ti tusinder af østeuropæere, som i dag er på det danske arbejdsmarked,« siger Mads Lundby Hansen.

Gevinsten ved at tage et arbejde er dog blevet større de senere år, blandt andet fordi der er indført et jobfradrag, som kun gives til personer med et arbejde. Samtidig er dagpengenes kompensationsgrad faldet, fordi dagpengene er steget mindre end lønningerne. Generelt er det dog et uhyre vanskeligt valg, om man skal skabe endnu større økonomiske incitamenter til at arbejde, eller om man skal hjælpe nogle svage grupper. Det er i bund og grund et politisk valg. Hjælper man de ledige med forholdsvis gode dagpenge, så skaber man også dårligere økonomiske incitamenter til at arbejde. Hjælper man ikke de ledige, og sænker man dagpenge og kontanthjælp, så bliver uligheden herhjemme større. Det er derfor et politisk valg, hvor grænsen skal gå.

Det er især kontanthjælpen, der er til debat. Men for en del på dagpenge er gevinsten ved at tage et arbejde også meget beskeden – eller direkte negativ.