3F: Arbejdsgivere skal slå ledige småjobs op

Hvis det skal lykkes at skabe et mere fleksibelt dagpengesystem, kræver det, at arbejdsgiverne slår alle ledige jobs op og ikke rekrutterer arbejdskraften fra Østeuropa, lyder det fra 3Fs Grønne Gruppe.

Foto: Brian Bergmann. »Problemet er, at arbejdsgiverne ikke slår stillingerne op via Jobnet, fordi de ønsker at gå uden om det danske arbejdsmarked og rekruttere medarbejdere fra Østeuropa i stedet,« siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F.
Læs mere
Fold sammen

Ledige kan arbejde sig til en længere dagpengeperiode ved at tage småjobs og vikariater. Det er ambitionen hos Dagpengekommissionen. Men det forudsætter, at arbejdsgiverne slår jobbene op. Og det kniber det med, især inden for jordbrug og gartneri, lyder det fra 3F.

»Problemet er, at arbejdsgiverne ikke slår stillingerne op via Jobnet, fordi de ønsker at gå uden om det danske arbejdsmarked og rekruttere medarbejdere fra Østeuropa i stedet,« siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F, til avisen.dk.

Dagpengekommissionen foreslår et mere fleksibelt system for genoptjening af dagpengeretten. En times arbejde skal eksempelvis give ret til to timers dagpenge, og derudover kan man slippe for de såkaldte karensdage uden dagpenge, hvis man påtager sig småjobs undervejs.

Tankegangen er ifølge formanden for 3Fs Grønne Gruppe god, men det virker bare kun i de brancher, hvor der er overenskomst, og hvor arbejdsgiverne søger efter medarbejdere på normal vis, påpeger han.

»Men inden for jordbrug ser jeg ikke, at det her i sig selv vil udløse, at arbejdsgiverne slår deres ledige jobs op,« siger han til avisen.dk.

Derfor foreslår Arne Grevsen, at politikerne samtidig pålægger arbejdsgiverne at slå alle ledige stillinger op på Jobnet.dk, som er jobcentrenes jobbank.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!