3 pct. lånet kan få en kort levetid

Den græske krise har åbnet et vindue for de boligejere, der drømmer om et billigt fastforrentet lån til 3 pct. Men det er med at skynde sig, hvis man vil undgå, at det smækker i for næsen af én, påpeger økonomer.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Mange boligejere ærgrer sig over, at de ikke nåede at springe med på vognen, da renterne i begyndelsen af året var helt i bund, og man kunne få et 30-årigt drømmelån til bare 2 pct. Den mulighed tvivler økonomerne på, vil opstå igen. Til gengæld har boligejerne nu fået en hjælpende hånd fra det kriseramte Grækenland, der har sendt kurserne op og renterne ned.

Dermed er 3,5 pct. lånet dømt ude til fordel for et 3 pct. lån, der tirsdag eftermiddag lå omkring kurs 98,65 for versionen med afdrag og kurs 96,70 for versionen uden. Men ifølge både Nykredit og Nordea Kredit kan 3 pct. lånet få en stakket frist.

»Vi kan risikere, at det bliver en kort fornøjelse med de kurser, vi ser nu,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Situationen i Grækenland kan nemlig hurtigt få rentepilen til at vende opad igen - afhængigt af om det bliver et ja eller nej til lånepakken ved den græske folkeafstemning på søndag.

»Rigtig mange boligejere har ønsket at gå i fast rente, men nåede måske ikke med på 2 pct. vognen og har været lidt afventende. Men de seneste måneder har vist os, at de lave renter ikke varer ved for evigt, og at det kan gå rigtig stærkt,« siger forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen, Nykredit.

Derfor anbefaler han at låntagere, der vil sikre sig en rente på 3 pct., skynder sig at slå til.

»Jeg tør godt sige, at et 3 pct. lån til en skarp kurs er der ingen, der bliver kede af. Så skal man ud og have finansieret en ny bolig, eller har man et flekslån, er der ingen grund til at vente. For flekslånere er det især relevant for dem med de helt korte lån, da kurstabet ved en omlægning til fast rente er til at overse.«

Begge økonomer opfordrer låntagerne til at overveje en såkaldt kursaftale, hvor man sikrer sig en bestemt kurs og rente på et aftalt udbetalingstidspunkt et sted ude i fremtiden.

»Det er ikke værd at spekulere i, om man kan få lånet lidt billigere ved at vente med at optage det til udbetalingstidspunktet,« siger Johan Juul-Jensen.

Vil man kurssikre et 3 pct. lån på 1 mio. kr. i tre måneder, stiger den månedlige ydelse eksempelvis med 41 kr. efter skat i resten af lånets løbetid - hvilket sammenlagt svarer til en ekstraudgift på 10.700 kr.

Selvom det ikke er helt billigt, kan det være en god investering. En del nye såvel som eksisterende boligejere er nemlig kommet i klemme på grund af den senere tids rentestigninger, fordi de ikke har kurssikret deres lån.

Ifølge Nordea var det f.eks. omkring 15 pct. af de godt 100.000, der opsagde deres lån i april, der undlod at kurssikre lånet og i stedet satsede deres penge på, at de historisk lave renter ville vare ved. Sådan gik det som bekendt ikke, da renten siden maj har været på lidt af en rutsjetur.

Lise Nytoft Bergmann mener dog ikke, at man ligefrem skal spekulere i at forcere et boligkøb, fordi renten måske er et halvt procentpoint lavere i denne uge end i næste.

»Man kan hurtigt komme til at bruge et beløb, der svarer til et halvt kurspoint, på at kurssikre sit lån afhængigt af, hvornår man skal bruge pengene,« siger hun.