2016 kan gøre danskerne fattigere

Regeringen har for tredje gang skruet ned for forventningerne til den danske økonomi. Alligevel kritiseres regeringen for, at den stadig er for optimistisk.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde fredag regeringens økonomiske redegørelse, hvori der regnes med en beskeden vækst i den danske økonomi på 1,1 procent i år. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Fold sammen
Læs mere

Den danske økonomi har fået et slag over skinnebenet og halter gevaldigt af sted. Væksten i økonomien er så svag, at der er en reel risiko for, at hver dansker bliver fattigere i 2016 målt i forhold til sidste år.

Det viser beregninger, som Dansk Erhverv har lavet for Berlingske Business. Det er sket på baggrund af den seneste prog­nose for dansk økonomi fra regeringen i form af Økonomisk Redegørelse. Den kom fredag og heri regner regeringen nu med, at dansk økonomi i år vokser med 1,1 pct. og med 1,7 pct. næste år. Det er en kraftig nedjustering i forhold til regeringens prognose fra december sidste år.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder det en svag vækst, men lægger vægt på, at der trods alt stadig er en fremgang.

Dansk Erhverv har regnet på, hvordan tallene ser ud, hvis man tager højde for, at den danske befolkning vokser. Udregnet på den måde ser det noget værre ud, for den danske befolkning vokser procentvis næsten lige så meget, som vi har vækst i økonomien. Det betyder, at der for hver dansker ikke bliver skabt nogen ekstra velstand i år, og det kan meget nemt ende med, at 2016 ligefrem bliver året, hvor vores ridgom per dansker bliver mindre.

»Væksten i BNP siger noget om, hvor meget større kagen bliver. Men hvis vi samtidig bliver flere om at dele den, så er vi lige vidt. BNP per indbygger stiger mindre i 2016 end, hvad tilfældet var i både 2015 og 2014. Og det er endda udregnet med en optimistisk vækstprognose fra regeringen. Jeg mener, at der er en meget reel risiko for, at BNP per indbygger falder fra 2015 til 2016,« siger Dansk Erhvervs cheføkonom, Steen Bocian, der fremhæver, at den danske økonomi i øjeblikket befinder sig i en meget mærkelig situation.

»Tidligere talte man om et jobløst opsving, men nu er det stik modsat. Det er jobfest uden vækst. Jeg kan ikke mindes, at det har været sådan tidligere,« siger Steen Bocian med henvisning til, at det danske arbejdsmarked klarer sig flot i disse år på trods af den sløje udvikling i økonomien.

Med Økonomisk Redegørelse er det tredje gang, at regeringen har skruet ned for forventningerne til den danske økonomi i år. Det var ventet, at regeringen ville komme med nedjusteringen, men alligevel kritiserer stort set samtlige økonomer finansministeren for at være for optimistisk. Flere økonomer regner med, at det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer en fjerde nedjustering.

Et faremoment er, at Storbritannien melder sig ud af EU ved folkeafstemningen den 23. juni. Hvis det sker, vil det blive dyrt for den danske økonomi med mistet eksport. Regeringen regner med, at i tilfælde af Brexit vil væksten i år kun blive på 0,9 pct. og 1,1 pct. i 2017.

Opsving sat på pause

Men selv om briterne ender med at blive i EU, opfatter chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer regeringens prognose som værende for optimistisk.

»Det svage vækstopsving, der ellers fik tag i dansk økonomi i midten af 2013, er sat på pause. Det er bestemt en streg i regningen. Forklaringen er helt kort og kontant, at såvel eksporten som investeringerne er faldet mærkbart, mens fremgangen i privatforbruget er løjet af. Det vidner om, at nedgangen i verdenshandlen og den tiltagende usikkerhed om de globale vækstudsigter har ramt dansk økonomi,« skriver han i en kommentar til Økonomisk Redegørelse.

Han påpeger videre, at hvis regeringens prognose skal blive opfyldt, så skal hvert kvartal i år præstere en vækst på ca. 0,5 pct. Til sammenligning lå den kvartalvise BNP-vækst i gennemsnit på 0,12 pct. i 2015.

Kræver kraftig acceleration

»Det kræver med andre ord en ganske mærkbar acceleration i aktiviteten nu og her, hvis regeringen skal nå i mål med sin nye prog­nose. Det er bestemt ikke givet med tanke på, at eksporten er faldet i starten af året, og fremgangen i privatforbruget er bremset op,« skriver Tore Stramer.

Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, kalder regeringens nye skøn for decideret usandsynligt.

»Der var et stort fald i BNP i anden halvdel af 2015, og det ser ikke ud til, at væksten var særlig høj i de første måneder af i år heller. Reelt forudsætter regeringens prognose, at allerede offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik bliver revideret. Det kan selvfølgelig også godt ske, men hidtil er revisionerne gået den anden vej. Vores prognose er en vækst på 0,9 procent i år, men med de seneste tal begynder også den prognose at se for høj ud,« skriver Las Olsen i en kommentar.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver, at opsvinget i dansk økonomi er svagt, og hvis opsvinget ikke vokser sig stærkere, kan vi ikke forvente, at jobfremgangen kan fortsætte som hidtil. I så fald vil det efterhånden være vanskeligt at tale om et opsving.

Dansk Industri bevarer optimismen og tror på, at der kommer mere gang i eksporten senere på året, men fremhæver samtidig, at produktiviteten er faldende og det er meget uheldigt.