140.000 flere danskere kan komme i arbejde

Flere i job. Hvis alle egne af landet bliver lige så dygtige som Østsjælland til at skabe job, kan beskæftigelsen stige med et ganske stort antal personer, viser beregninger fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS.

Det danske arbejdsmarked er stramt, men alligevel vil over 140.000 flere danskere kunne komme i arbejde. Det kan ske, hvis alle landets regioner bliver lige så dygtige som Østsjælland til at få ledige og folk helt uden for arbejdsmarkedet i job.

Det viser beregninger, som arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS har lavet for ErhvervsBladet på baggrund af helt nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene er en opgørelse over, hvor stor en andel af befolkningen mellem 16 og 64 år der er i beskæftigelse fordelt på ti forskellige regioner over hele landet.

I statistikken kan man se, at på Østsjælland er det 79,2 procent af befolkningen i den arbejdsduelige alder, som er i beskæftigelse.

Det er landets højeste beskæftigelsesfrekvens. Nummer to på listen er Nordsjælland med en beskæftigelsesfrekvens på 78,9 procent. Værre ser det ud på Bornholm, Vest- og Sydsjælland, Fyn og i Nordjylland.

Afdelingschef i HTS Lars Storr-Hansen bruger analysen til at opfordre landets kommuner til at lære af hinandens gode eksempler.

- Hvis alle dele af landet var lige så gode til at få folk i beskæftigelse som Østsjælland, ville den samlede beskæftigelsesfrekvens kunne stige med fire procentpoint svarende til at over 140.000 flere danskere kom i arbejde, siger Lars Storr-Hansen.

Han fremhæver, at der er mere arbejdskraft at hente først og fremmest blandt indvandrere og deres efterkommere. Herudover ligger der et potentiale blandt førtidspensionister, personer på sygedagpenge samt ved at få de studerende hurtigere gennem deres uddannelser.

Reformer har virket- At få beskæftigelsen til at vokse bør have førsteprioritet, da det vil medvirke til at løse fremtidens problemer med at skaffe den fornødne arbejdskraft til virksomhederne og den offentlige sektor. Øges beskæftigelsen med 140.000, så vil det øge velstanden med fire til fem procent svarende til omkring 70 mia. kr. eller 14.000 kr. pr. dansker, siger Lars Storr-Hansen.

Et nærmere blik på tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er fremgang at spore i alle egne af landet, når det gælder om at få en større andel af befolkningen i arbejde. Samlet set var 75,2 procent af danskerne i alderen mellem 16 og 64 år i beskæftigelse i 2006.

Det er en stigning på et procentpoint i forhold til året før. Dermed er vi på vej tilbage mod rekorden for andelen af beskæftigede, der blev sat i 2002. Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen påpeger, at det især skyldes, at der allerede er pæn fremgang i beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Derimod er der ikke den store udvikling for personer af dansk oprindelse.

Jes Asmussen påpeger, at det skyldes, at lav ledighed har gjort det lettere for folk af fremmed herkomst og deres efterkommere at få et job.

- Herudover har det reformarbejde, som har været i gang i de senere år, også virket. Planen "Flere i arbejde" fra 2002 og senest Velfærdsreformen fra sidste år har netop haft til formål at få flere indvandrere i arbejde. Det ser ud til at haft den ønskede effekt, og hvis den positive tendens fortsætter, vil det være med til at løfte det langsigtede vækstpotentiale, siger Jes Asmussen.