10.000 mia. kr. skal bremse nedtur

Regeringer og centralbanker kaster tusinder af milliarder kr. ind på at sparke gang i verdensøkonomien igen, men det er umuligt at afgøre, om operationen vil lykkes.

Foto: Mark Wilson.
Læs mere
Fold sammen
Alverdens regeringer ligger i øjeblikket i en afgørende økonomisk krig med deres egne vælgere. Regeringer fra København over Washington til Singapore og Beijing har tilsammen besluttet at bruge over 10.000 mia. kr. på at stoppe den globale økonomiske nedtur, der blev udløst af den mest omfattende finanskrise siden 1930erne.

Men om operationen vil lykkes er endnu uafklaret, for på den anden side står de private husholdninger, der er blevet skræmt af faldende huspriser, gigantiske fald på aktiemarkederne og en kraftigt stigende risiko for at blive arbejdsløse. Så de er blevet mere tilbageholdende med at hive tegnebøgerne frem, og uden forbrugernes lyst til at shoppe igennem bliver det svært at få verdensøkonomien tilbage på vækstsporet.

Spørger man økonomer om væksten kommer igen løber svarene fra »ja« over »måske« til »nej«, og hvis man spørger hvornår vi kan begynde at ånde lettet op lyder de bedste bud på alt fra »i dag« til »aldrig«. Og med vanlig sans for talgymnastik kan økonomerne alle pege på nøgletal, der beviser, at netop deres bud er det rette.

Med andre ord er holdningen til den økonomiske fremtid mere end nogensinde som religion. Alle mener, de har ret, og at andre tager fejl, men det er i øjeblikket umuligt at vurdere, hvem der har det bedste bud på fremtiden.

Men det har stor betydning, hvem der får ret. Hvis forbrugerne holder pengene i pungen, så kan det føre til en fortsat økonomisk nedtur og endnu flere fyringsrunder, som igen vil presse banker, ejendomsmarkedet og de globale aktiemarkeder. Hvis regeringerne og centralbankerne har fat i den tykkeste ende af rebet vil væksten kunne opstå af asken fra den finansielle krise, men så bliver den næste udfordring, hvordan og hvornår de ufinansierede skattelettelser, statsgarantierne for bankerne og de enorme kapitalindsprøjtninger igen kan flyttes tilbage til statskassen.

Indtil videre er der dog ingen tegn på en facitliste. Se bare på gårsdagens økonomiske nøgletal: Optimisterne vil fremhæve, at regeringen i Singapore nu mener at den økonomiske krise i den hyper-effektive østat bliver langt mindre dyb end hidtil antaget. Regeringen venter nu, at bruttonationalproduktet i år vil falde med mellem 4 og 6 pct. Det er fortsat uhørt meget, men trods alt bedre end det fald på 9 pct., som hidtil var ventet, og alt tyder på, at der lige i øjeblikket er vækst i stort set alle dele af Singapores økonomi.

Vigtigt nøgletal
Optimisterne kan også pege på at detailsalget i USA steg 0,6 pct. i juni, hvilket var mere end de forventede 0,4 pct. og bedre end stigningen på 0,5 pct. i maj. Det er et uhyre vigtigt nøgletal, fordi det private forbrug udgør mere end to-tredjedele af den økonomiske aktivitet i USA, som igen er verdens suverænt vigtigste supermagt, også økonomisk. Endelig kan optimisterne pege på, at den amerikanske storbank og gigantbørsmægler Goldman Sachs i går kunne fortælle at man i andet kvartal i år tjente over 18 milliarder kr., det højeste tal nogensinde.

Omvendt fik pessimisterne også rigeligt med brænde til deres bål med tirsdagens relativ beskedne udbud af nøgletal. Pessimisterne vil fremhæve, at hvis man undtager bil- og benzinsalget fra de amerikanske detailhandelstal, så faldt salget faktisk med 0,1 pct., det fjerde fald i træk. Og det stigende bilsalg skyldes i høj grad massive rabatter på nye biler fra bilproducenterne, som i stort omfang holdes oven vande af skatteyderpenge, og en oliepris der i første halvår steg med næsten 50 pct.

Pessimisterne kan også pege på, at Storbritanniens inflation i juni blot var 1,8 pct., og dermed under Bank of Englands mål på 2 pct. Normalt er lav inflation en god ting, men de engelske tal tyder på at virksomhederne har endog meget svært ved at sælge deres varer og tjenesteydelser uden store rabatter, hvilket på længere sigt underminerer deres indtjening.

Også det fornemme regnskab fra Goldman Sachs er mindre entydigt end som så. Goldman Sachs lever af finansmarkederne, og de har det godt, når kurserne hopper og danser. Men problemet i finanssektoren ligger i bankernes uforsigtige udlån, og dem har Goldman Sachs ikke. Så Goldman-regnskabet siger ikke ret meget om finanssektorens helbredstilstand på længere sigt.