Nyt S-hold uden plan

Når et fodbold- eller håndboldhold skifter det meste af holdet ud gentagne gange på kort tid, tøver iagttagere ikke med at tale om en krise for hele holdet. Som omtalt i P3's program Mondo kan en for stor og for pludselig udskiftning ikke andet end signalere forvirring, manglende tiltro og ringe overordnet styring, og sådanne hold bliver typisk straffet lige så hårdt af publikum som på selve banen. Sportens verden er nemlig i sig selv en smule konservativ: Man skifter ikke et hold, der vinder, og man udskifter slet ikke et helt hold uden at miste troværdighed.

På samme måde i politikkens verden. Når S-ledelsen nu for anden gang på kort tid skifter hele rækken af politiske ordførere ud med såkaldte nye kræfter, minder det om et hold i panik og uden spilsystem. Truet af nedrykning eller manglende kvalifikation til næste runde vælger træner Helle Thorning-Schmidt at sætte en stribe halvstuderede akademikere på banen i håb om hurtig succes. Der er blot stor sandsynlighed for, at næste mål bliver et selvmål.

Det skyldes ikke mindst, at Socialdemokraterne ligger, som de har redt. På afgørende politiske områder, såsom den økonomiske politik, udlændingepolitikken og med hensyn til det mere end intelligente skattestop, har S reelt ingen politik, men kun ord. Det kan ingen nok så velturneret rokade ændre på. Det er blot mere spin og snak, hvilket vælgerne vil vide at gennemskue. Rokader bruges for øvrigt også i det blodige spil skak. Men man behøver ikke hedde Kasparov for at vide, at en kort rokade som regel er bedre end en lang, og at de skal udføres i god tid, hvis de skal gavne.