Hvorfor har Nykredit udbudt rentetrapper?
»Det er ét finansielt instrument blandt andre, og det var meget populært i en periode fra 2005, og frem til ejerboligmarkedet holdt op med at være effektivt. Det var ideelt til nystiftede andelsboligforeninger, der havde lejelejligheder, som løbende skulle sælges. I den situation gav det mening at betale mindre i starten, fordi der over tid ville komme flere andelshavere og dermed flere til at betale lån,« siger Jan Jønsson fra Nykredit.
Der er eksempler, hvor andelsboligforeningen direkte skriver, at rentetrappens billige begyndelse er nødvendig for at få nok lejere til at slutte op om stiftelsen?
»Det er ikke mit indtryk, at det er begrundelsen, men Nykredit har ikke den dialog med foreningerne. Vi yder kun lån, hvis der er en professionel rådgiver, og det er rådgiverne, der har efterspurgt rentetrappen. Jeg vil fuldstændig afvise, at der er et element af at lokke folk. Jeg ser det modsat som et lån, der giver tryghed, fordi der er et kendt forløb.«
Du siger »kendt forløb«, men nu er lånene jo typisk en del af en pakke, hvor foreningens drift er baseret på et løbende salg af lejligheder. Er I som långiver ubekendt med den kontekst, lånene bliver udbudt i?
»Det er klart, at der i perioder har været den slags stiftelser. Det var problemløst før i tiden, da alle lejligheder kunne sælges, så snart de blev ledige, men det giver problemer nu, fordi boligmarkedet har ændret sig. Hvis foreningen viser sig at være for tyndt kapitaliseret, kan det give nogle alvorlige økonomiske udfordringer og eventuelt give anledning til spørgsmål over for rådgiveren ved stiftelsen,« siger Jan Jønsson fra Nykredit.
