Man må håbe at Rebien har valgt rigtigt – Novo Nordisk har ikke råd til fejltagelser

Novo Nordisk har både selv og via sin ejer, Novo Nordisk Fonden, satset et trecifret milliardbeløb på at have kapaciteten til vækst. De enorme investeringer kan vise sig at have været forkerte, hvis Novo Nordisk ikke kan opretholde sit momentum. Der er meget på spil for den nye topchef.

Den nye topchef i Novo Nordisk er Mike Doustdar. Novo Nordisk/Jesper Westley

Nyheden om, at Novo Nordisk på kun to og en halv måned fik fundet navnet på sin nye topchef, ville i sig selv have ryddet alle forsider på danske og internationale erhvervsmedier. 

Novo Nordisk er en af dansk erhvervshistories mest succesfulde virksomheder, selvom positionen som Europas mest værdifulde virksomhed er forsvundet som dug fra stolen.